PRIMÆRT materiale
PRIMÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
Det første skridt til at kickstarte cykelglæden og hjælpe børn til at blive glade og sikre børnecyklister er at lege cykellege.
Når børn leger på cyklen, trænes de vigtigste cykelfærdigheder, uden at børnene tænker over det. De lærer at starte og stoppe, holde balancen på cyklen, cykle med én hånd på styret, dreje, kigge op og orientere sig, mens de cykler. Samtidig styrker legene børnenes udvikling motorisk, personligt, kognitivt og socialt.
Frivillige fra Cyklistforbundet i Viborg kommer og hjælper i børnehuset med sjov cykeltræning for alle børn.
NB! Cykelleg egner sig ikke til løbehjul og børnene skal derfor finde en lånecykel eller løbecykel.
Formålet med dette forløb er, at børnene gennem cykellegene bliver motiverede og oplever glæden ved aktiv transport.
Barnet lærer at blive en sikker cyklist, som både kan holde balancen på cyklen, orientere sig i sine omgivelser og deltage i fælles lege.
Der arbejdes med nedenstående kompetencer for, at barnet bliver mere sikker på cykel:
- At køre med en hånd
- At bremse
- At manøvrere
- At stå af og på cyklen
- At tage hensyn til hinanden
- At orientere sig forud, bagud og til siden
- At grundlægge en god bevægelseskultur
- At opnå selvstændighed
- At opnå trafiksikkerhed
- At få en bedre motorik
Eksempler fra læreplanstemaerne
Krop, sanser og bevægelse - Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at børn har mulighed for at erfare verden med deres krop og gennem deres krop. Kroppen er sæde for bevidsthed om andet og andre og om egen krop i verden.
Alsidig personlig udvikling - Udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.
Frivillige fra Cyklistforbundet hjælper med lege beskrevet i 20 cykellege - mere sjov cykeltræning for alle børn i børnehuset, hvor børnene f.eks. fanger sæbebobler, laver ringridning, kører på forhindringsbane, lærer at holde balancen ved pludselige opbremsninger. Legene kan videreudvikles, så de bliver sværere, når børnene bliver mere sikre cyklister.
Børnene modtager efter forløbet et diplom og et postkort, som de kan give til én, de gerne vil cykle med.
Cyklistforbundet medbringer materialer til cykellegene. Materialerne er støttet af GF Fonden.
Børnehaven finder og klargør et egnet arial med fast underlag på minimum 25x25 kvm.
Pædagogen giver forældrene besked om, at børnene skal have cykel og cykelhjelm med til dagen, hvor der er cykelleg, samt evt. information om, hvordan hjelmen spændes rigtigt. Se vejeledning som 'PRIMÆRT materiale' længere nede.
De frivillige fra Cyklistforbundet stiller materialerne op og medbringer rekvisitter til legen.
Pædagogen tjekker sammen med gruppen om cykelhjelmen passer og sidder rigtigt.
NB! Cykelleg egner sig ikke til løbehjul og børnene skal derfor finde en lånecykel eller løbecykel.
Det er en forudsætning for at deltage i cykellegene, at børnene kan cykle. Børn med løbecykel kan også være med.
Tal med børnene om deres legeoplevelser, så børnene bliver bevidste om de færdigheder, som de har opnået i cykellegene.
Brug tid på at tegne og skrive på postkortene, som børnene har fået af Cyklistforbundet.
Det er vigtigt, at forældrene følger op på de færdigheder, som børnene opnår i cykellegene, og selv cykler med deres børn, derfor er postkortet en reminder om, at det er vigtigt, at forældre og børn cykler sammen.
Forløbet foregår i jeres børnehus
Der kan være ca. 15-20 børn i gang i legen ad gangen, og der kan løbende ske udskiftning i børnegruppen
April - oktober
Selve aktiviteten tager 1 time, derudover skal der bruges tid på at opstille banen. De frivillige opstiller banen.
Kontakt Lis Lyng fra Cyklistforbundets Viborgafdeling for at aftale nærmere: