
Vi har været i Børnebibliotekets gemmer, hvor vi har fundet mange fine billedbøger, som vi har samlet i en bogpose, som vi kalder Stjernestunder.
Bogposerne kan bruges til at understøtte sproget og give mange hyggelige timer og snakke mellem børn og voksne i de enkelte børnehuse og hos dagplejere.
Poserne består af 20 blandede billedbøger, som kan lånes i 56 dage og er forbeholdt udlån til dagtilbud i Viborg Kommune.
Poserne kan afhentes på Hovedbiblioteket i Viborg, eller vi sender også gerne poserne ud til jeres nærmeste folkebibliotek.
Præsenter bøgerne for børnene, og lad jer inspirere og udvælg sammen lige de bøger, som I er optagede af.
Vi har mange forskellige bogposer, så der er rig mulighed for at udskifte poserne løbende, så der hele tiden er nye bøger og hyggelige læseoplevelser til rådighed.
Ønsker I at låne en Stjernestundspose, så kontakt Viborg Bibliotekerne på tlf. 87873434, eller kig forbi jeres nærmeste bibliotek og bestil en pose hos personalet.
Bogposerne kan leveres til nærmeste folkebibliotek, hvor de kan afhentes efter aftale.