
Der findes undervisningsmaterialer under den enkelte film i skolefilmkataloget med fokus på færdighedsmålene.
Salaam Skole tilbyder en unik mulighed for at arbejde med film fra hele verden sammen med vores engagerede oplægsholdere. Vi har et bredt udbud af film i vores katalog, som sætter fokus på globale forhold, flerkulturelle møder og interkulturelle temaer. Få besøg på skolen af en af vores dygtige oplægholdere.
Formålet med aktiviten er, at elevernes interkulturelle kompetencer styrkes, at de får indsigt i globale forhold samt at de får kendskab til filmmediet og filmiske virkemidler. De enkelte film og de tilhørende undervsiningsmaterialer har forskellige fokusområder og behandler forskellige temaer, så det specifikke formål varierer.
Eksempler fra Fælles Mål
Kristendom Eleven har viden om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser.
Historie Eleven har viden om funktion af historie i fortid og nutid.
I et film- og oplægsarrangement får i besøg af en af vores erfarne oplægsholdere, som relaterer sin egen personlige historie til filmens temaer. Oplægsholderen fortæller om sin egen personlige historie og engagerer eleverne i en givende dialog i arbejdet med vores undervisningsmaterialer før og efter filmen. Derudover omhandler forløbet filmiske virkemidler i den konkrete film. Oplægsholderen er tilstede under filmvisningen og følger op på filmen i dialog med eleverne.
Forbered jer indenfor det aftalte fokusområde.
På vores hjemmeside findes der undervisningsmaterialer til den enktelte film. Materialet kan efter filmen bruges til en grundig bearbejdelse af filmen og udvalgte temaer gennem opgaver. Materialets udførlige handlingsreferat og persongalleri understøtter desuden samtalen om filmen.
Forløbet foregår på jeres skole
Varigheden afhænger af filmens længde, men oplægget varer 30-40 minutter.