
Orientér dig på denne hjemmeside
Materialer til print-selv: Diplom, forældrebrev, fem opgaveark og to klipark med busser
Hvis man ikke har prøvet det før, kan det være overvældende at stige på en bus:
Hvordan får man bussen til at stoppe?
Hvilken dør skal man bruge?
Hvordan køber man billet?
Hvor må man sidde?
Hvordan får man bussen til at standse, når man skal af igen?
Alt det og meget mere får eleverne svar på i dette forløb - også så skal de også ud at køre i bussen.
'NY I BUSSEN' er et færdigudviklet koncept til 0. og 1. klasse i folkeskolen.Konceptet er afprøvet på 5 forskellige skoler i Region Midtjylland.
Det er nemt at tilrettelægge en dag med 'NY I BUSSEN'.
På siden Skolekoncept: NY I BUSSEN finder du en tjekliste, køreplan for dagen, kort over de medvirkende busselskaber, aftaleskemaer, priser og filer til print af materialer. Her kan du også se, hvordan du bestiller en bus og en chauffør til et arrangement på din skole.
Formålet er at:
- lære børn om kollektiv trafik i en alder, hvor de er motiverede og begejstrede for kollektiv trafik
- eleverne bliver bekendt med bussen som (grønt) transportmiddel og får måske et nyt perspektiv på familiens transportvaner
Eksempler fra Fælles Mål:
N/T , efter 2. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'perspektivering', hvor eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag. Med særligt fokus på 'teknologi og ressourcer'.
Færdselslære - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'trafikal adfærd', hvor eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet. Med særligt fokus på 'egen sikkerhed' og 'andre trafikkanter'.
Tidsplan for dagen:
- del: Udenfor bussen, ca. 20 min. (Husk passende overtøj)
- del: Inde i bussen, ca. 20 min inkl. køretur
- del: Afslutning, ca. 5 min.
Dagen indholder:
- Velkomst
- Se bussen
- Gør dig synlig
- Hvad er en billet?
- Vente på bussen (opgave til lærer)
- Gå rigtigt ind i bussen og ”Vis billet”
- Find en plads i bussen
- Adfærd i bus
- Køre med bus
- Stig rigtigt ud af bussen
Skolens personale har ansvaret for børnenes sikkerhed under hele besøget.
Forbered børnene på besøget, eventuelt med et særligt undervisningsforløb f.eks om trafiksikkerhed, bæredygtig transport m.m. Find inspiration under 'undervisningsmaterialer'.
Orientér dig som lærer på siden Skolekoncept: NY I BUSSEN, for der bl.a. findes en tjekliste med forberedelser og en vejledning til booking.
Børnene får et diplom, et forældrebrev og en refleks med hjem samt et opgavehæfte, som I kan arbejde videre med i klassen.
Prisen varierer afhængig af de gældende bustakster og afstanden mellem skole og busselskab.
Aftal prisen med busselskabet, når du bestiller et forløb.
For at sikre en god oplevelse for børnene, hvor der plads til både at kigge og stille spørgsmål, er der plads til én klasse i et NY I BUSSEN-forløb på 45 minutter.
Det er muligt at bestille flere forløb på samme dag.
Et forløb med NY I BUSSEN varer cirka 45 minutter, fordelt på følgende aktiviteter:
- del: Udenfor bussen, ca. 20 min.
- del: Inde i bussen, ca. 20 min inkl. køretur
- del: Afslutning, ca. 5 min.
Skoler indgår aftale med busselskaberne direkte om 'NY I BUSSEN' konceptet. Kontakt busselskabet senest en måned inden, I ønsker at få besøg.
I kan booke en bus med chauffør på alle hverdage i tidsrummet 9.00-14.00. Husk at indregne chaufførens transporttid!
Busselskaberne stiller bus og chauffør til rådighed. Chaufføren har erfaring med børn og er oplært i 'NY I BUSSEN' konceptet.
Det nærmeste busselskab er Umove i Viborg.