
Forløb på Gyldendals danskportal for 0.-2. klasse: Sproget i din krop
Forløb på Gyldendals danskportal for 3.-6. klasse: Berettende tekster om små og store oplevelser
Forløb på Gyldendals danskportal for 7.-10. klasse: Multimodale tekster
Giv dine elever en oplevelse af trylleri, både som tilskuere og som udøvende tryllekunstnere - og lad trylleriet skabe en forandring.
I dette forløb møder eleverne først tryllekunst så ubegribeligt, at ingen almindelige mennesker, og slet ikke børn, kan gøre tryllekunstneren kunsten efter.
...eller hvad???
For efter det korte show, skal eleverne selv prøve kræfter med tryllekunsterne, og i løbet af en lektion får eleverne oplevelsen af, at "nu kan JEG også".
Forløbet har således karakter af en oplevelse, men er i dén grad også en mulighed for at ændre elevens fortælling om sig selv:
Fra "jeg kan IKKE" til "jeg KAN" og "jeg kan noget, jeg troede var umuligt" - begge dele meget værdifulde erfaringer at bære med videre, både i undervisningen og i livet.
Manden bag forløbet, Allan Jensen, er både tryllekunstner og pædagog, og han har i flere år arbejdet med trylleri som et pædagogisk værktøj.
Med ham kan du trygt lade dine elever opleve mestring af magiens mester!
Formålet med forløbet er, at
- give eleverne en fælles oplevelse, og
- give eleverne en individuel oplevelse af at kunne mestre
- have opmærksomheden på afsender/modtager-positioner
Eksempler fra Fælles Mål:
Dansk, efter 2. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer. Med særligt fokus på 'krop og drama'.
Dansk, efter 4. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer. Med særligt fokus på 'krop og drama'.
Dansk, efter 6. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer. Med særligt fokus på 'krop og drama'.
Dansk, efter 9. klasse - Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kommunikation', hvor eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. Med særligt fokus på 'krop og drama'.
Forløbet varer som udganspunkt en time og starter med 10 min. trylleforestilling.
Herefter lærer eleverne tricks og øver (sammen og hver for sig).
Slutteligt fremviser eleverne det øvede for hinanden.
Afhængig af gruppens størrelse, vil nogle tricks skulle laves af eleverne selv, her hjælper lærere og pædagogisk personale. Andre tricks kræver tryllekunstnerens sparring i små grupper.
I dialog med Allan tilrettelægges lektionen i forhold til antallet af børn i gruppen, samt børnesammensætningen.
Før forløbet med Allan er det en god idé at tale med eleverne om:
- hvad er trylleri?
- hvor har de oplevet trylleri?
- hvad kunne de mærke i sig selv, da de så trylleriet?
For at få mest muligt ud af forløbet med Allan, kobles det til en fagligt forløb, der kan agere ophæng for og understøtte oplevelser og viden, I får sammen med Allan.
Se under 'undervisningsmaterialer' og få inspiration til relevante forløb.
Efter forløbet samtales i klassen om:
- hvad oplevede eleverne, da de første gang så et uforklarligt tryllenummer?
- hvilke succesoplevelserne, eleverne havde - mind dem om, at de KUNNE.
- hvordan kan eleverne blive bedre til at knække koder eller løse opgaver, som ser fuldstændigt ubegribelige ud, derfra hvor eleven står lige nu
Lav evt. jeres egen plakat, hvor hver elev beskriver en udfordring, som han/hun fik mod til, efter at have oplevet at mestre en 'umulig' tryllekunst.
Forløbet er gratis for de første 10 kommunale skoler - herefter er prisen 1500 kr.
Private skoler kan tage kontakt for et uforpligtende tilbud.
Som udgangspunt varer forløbet 60 min., men kan varieres efter aftale.
Kontakt Allan via telefon eller mail