Praksisnært kursus for undervisere og pædagoger i børnehaveklassen
Om kurset
Hvordan arbejder vi bedst med sprog i børnehaveklassen? Dette kursus giver en praksisnær og teoretisk forankret introduktion til arbejdet med børns sprogudvikling i den tidlige skolegang.
Vi dykker ned i, hvordan vi kan styrke børns før-skriftlige og talesproglige færdigheder og understøtte dem i deres sproglige udvikling.
Målgruppe:
Børnehaveklasseledere og pædagoger med timer i børnehaveklassen og andre interesserede.
Indhold:
Kurset vil blandt andet omfatte:
• Vejledende fælles mål: Hvad siger læreplanerne om sprogarbejdet i børnehaveklassen? Viden om sprogtilegnelse. Viden om didaktik i børnehaveklassen.
• Hvordan kan der arbejdes i dybden med sproget f.eks. gennem tematiske forløb, dialogisk læsning og børnestavning.
• Sproglig opmærksomhed i matematik: Sprogets rolle i matematikundervisningen.
• Formativ evaluering herunder tidlige tegn på skriftsprogvanskeligheder: Identifikation af tegn på DLD (Developmental Language Disorder), APD (Auditory Processing Disorder) og ordblindhed.
Læringsmetoder:
Kurset vil være en kombination af faglige oplæg og refleksioner over egne undervisningsmaterialer og metoder.
Deltagerne vil få mulighed for at afprøve metoder i praksis og dele erfaringer.
Udbytte:
Efter kurset vil deltagerne have:
• En styrket forståelse af sprogarbejde i børnehaveklassen.
• Konkrete redskaber til at arbejde med før-skriftlige og talesproglige færdigheder.
• Indsigt i, hvordan undervisningsmaterialer kan anvendes målrettet i sprogarbejdet.
• Viden om formativ evaluering og tidlige tegn på sproglige udfordringer.
Kurset henvender sig til børnehaveklasseledere, der ønsker at styrke deres kompetencer inden for sprogarbejde og skabe de bedste forudsætninger for børns sproglige udvikling.
Form:
Samlet kursuspakke – deltagelse i alle kursusgange
Tidspunkt:
Den 15.januar 2026
Den 29. januar 2026
Den 19. februar 2026
Den 26. februar 2026
Varighed:
4 gange a´ to timer
Undervisere:
Lærings- og sprogkonsulent Maria Overgaard
Lærings – og matematikkonsulent Jonas Holch Jensen
Læring – og læsekonsulent Lenette Krathmann

Der vil være kaffe og kage
Viborg
Adresse bliver oplys senere
Den 15.januar 2026
Den 29. januar 2026
Den 19. februar 2026
Den 26. februar 2026
4 gange af to timer
Log på Viborg Kommunes kursuskatalog her: Katalog Viborg Kommune (plan2learn.dk) og skriv Skole i søgefeltet. Så kan du læse mere om indholdet i de enkelte kurser og melde dig til efter aftale med din skoleleder. Kurserne er gratis at deltage i.
Ved spørgsmål til tilmelding: