
Ordblindhed for forældre
Mellem 3 og 7% af befolkningen er ordblinde.
Ordblinde oplever, at de har svært ved at lære at forbinde bogstaver og sproglyde i læsning og stavning. Altså har de svært ved at læse og stave.
Ordblinde oplever måske, at de:
• læser langsomt eller usikkert.
• har svært ved at læse især nye og længere ord.
• har svært ved at stave rigtigt.
Ordblindhed går ikke væk, men ordblinde kan med træning og brug af LST blive lige så dygtige som alle andre.
Hvis du har mistanke om, at dit barn er ordblind, kan du kontakte dit barns skole for rådgivning.
Det er vigtigt at være opmærksomme på, at ikke alle læse- stavevanskeligheder skyldes ordblindhed, men her kan skolen også hjælpe.
Her finder du postkort til forældre til ordblinde

Det er vigtigt, at du:
• Samarbejder med skolen og barnets lærere og har klare forventninger til barnets skoleforløb.
• Lader barnet vise, hvad det kan og har lært.
• Lader barnet vise, hvordan man bruger LST.
• Støtter og opmuntrer barnet.
• Har forventninger til barnets uddannelse og/eller erhverv.
• Er en rollemodel, der også læser og/eller lyttelæser. Det er knapt så vigtigt, hvad man læser, som at man læser.
Hjælp dit barn med at lyttelæse
Ordblinde har brug for læse-skrivestøtte(LST), der kan hjælpe i hverdagen, når eleven møder udfordringer med at læse, skrive eller stave.
Der er forskel på, hvordan ordblinde bruger deres LST, og eleven skal sammen med de voksne finde det, der hjælper dem bedst.
Folkeskolerne i Viborg Kommune har adgang til flere programmer. Spørg på dit barns skole, hvad der er bedst for netop dit barn
Lær selv mere her(brug dit barns unilogin) Velkommen - Ordlab
Ordblindhed er arveligt.
Hvis du selv har vanskeligt ved at læse og skrive, kan du også få hjælp.
Alle kan blive testet gratis for ordblindhed og evt. modtage undervisning i de samme programmer som eleverne bruger i Viborg Kommunes folkeskoler.
Du kan få gratis undervisning i din fritid eller i arbejdstiden.
Du lærer at bruge de samme hjælpemidler, som dine børn bruger i skolen
Det er aldrig for sent at blive bedre til at læse, skrive og stave
VUC
kontakt Marianne Degn Grann, Uddannelseskonsulent,
Mobil: 23 83 37 55
AOF
Flersprogede voksne kan få hjælp på Sprogcenter Viborg: