Book et besøg hos en landmand
På linket nedenfor finder du alle de steder, hvor landbrugs- og fødevareerhvervet byder skoleklasser indenfor. Klik på kortet i nærheden af din skole. Brug muligheden for at komme ud af klasseværelset og på opdagelse i virkeligheden.
Aftale om besøg laver du direkte med landmanden eller med virksomheden. Se hvordan ved den enkelte virksomhed eller gård.
Se bookingsiden her: Besøg et landbrug med dine elever. Find mere end 300 landmænd her! (lf.dk)
Streetfestival 2025
Viborg Idrætshøjskole, GAME Streetmekka og Viborg Ungdomsskole inviterer igen i år til Streetfestival ved GAME på Nellikevej i Viborg.
Festivalen byder på fed street-idræt, kreative workshops og meget andet.
Hvor bor mine venner? Kortlære og cykeltur
Tag din klasse med på tur i nærområdet omkring skolen.
Dette forløb omhandler kortlære og kendskab til nærområdet, og tager klassen med på cykeltur for at se, hvor kammeraterne bor.
Hjælp Julenissen i din lokale skov
Nissens særlige julegrej er gået tabt og ligger i en skov nær jer. Sammen med Naturvejlederen skal I finde tingene igen.
Egentlig har vi aftalt at Naturvejlederen kommer ud til jeres lokale skov, for at I sammen kan finde pynt til juledekorationen og slutte turen af med en kop kakao. Naturvejlederen har dog taget sin kikkert med, for på facebook så hun i går, at der var set nogle mærkelige gæs i jeres område - med rygsæk på. Meget mystisk - måske kan vi sammen finde spor efter de mærkelige gæs.
Æblemostmatematik
Hvor mange kg. æbler skal vi plukke for at få en liter æblemost?
Det er dagens store spørgsmål. En dag hvor ord som liter, kg, mængde, hele, halve og kvarte kommer i spil.
Der plukkes æbler, vejes, der mostes og regnes, og så skal der smages.
Fiskeri med net i Hald Sø
Bliv fisker for en dag!
Få kendskab til fiskenes anatomi og en fiskers hverdag.
Prøv at ordne net/ruser og arbejde med andet grej.
Magi i vinterskoven - juletur for 1. kl.
Vi undersøger skoven her op mod jul og finder tegn og spor fra dyr og nisser. (Vi ser ikke nissen)
Dagens omdrejningspunkt er dog tilblivelsen af en nissepind, som bygges ud fra en gammel opskrift der tilfældigvis dukker op i en støvet bog.
På vores gåtur rundt for at finde materialer til vore nissepind, tager vi fat i de ting vi oplever og ser.
Alle børn cykler - cykelkursus i skoletiden
Kæmpe vendespil - Hvem husker bedst?
Se udstillingen Memory, og find ud af, hvem der husker bedst...
Med udstillingen Memory udfoldes et nyt kapitel i kunstnersamarbejdet mellem Johannes Büttner (D) og Benedikte Bjerre (DK). De to kunstnere er optagede af sociale fænomener i vores samtid og har tidligere vist fælles værker på anerkendte institutioner Stedelijk Museum i Amsterdam og Off Space Kantine i Bruxelles.
Fortællinger fra Unge med Flugterfaringer
Gennem fortælling og dialog giver Fortællerne i DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, eleverne indsigt i hvordan livet som ung i Danmark kan se ud på mange forskellige måder.
Hver fortælling er forskellig og giver blandt andet perspektiver på livet på flugt, skabe et nyt liv i Danmark, midlertidighed, rettigheder, aktivisme, uddannelse, relationer, identitet og om håb og drømme for fremtiden. Fælles for alle historierne er, at de giver et indblik i aspekter af livet som ung med flugterfaringer, som ofte under- og misrepræsenteres i de danske medier.