Træn til Naturfagsmaraton
Træn til Naturfagsmaraton er en spændende og aktiv dag, hvor dine elever gruppevis skal løse udfordringen: Hvordan overlever man på en rumstation?
De skal arbejde med vores nye TinkerQubes, små teknologier og forskellige hverdagsmaterialer.
Alle kan være med: Prøv kræfter med parasport
Hvordan føles det at spille bold uden at kunne se?
Eller at samarbejde i en intens holdsport – siddende i en kørestol?
I dette forløb får eleverne en unik mulighed for at opleve to fascinerende parasportsgrene på egen krop: blindebold og kørestolsrugby. Gennem leg, konkurrence og refleksion arbejder vi med inklusion, fairplay og fællesskab – både fysisk og mentalt.
Street Art & Gadeidræt med Vela og GAME
Et kreativt og energifyldt forløb i GAME Streetmekka Viborg!
GAME Streetmekka Viborg tilbyder sammen med Institut for Børnekultur og huskunstneren Vela et unikt skoleforløb, hvor eleverne får mulighed for at dykke ned i street art og kreative udtryk – og samtidig bruge kroppen i GAME Streetmekka Viborgs inspirerende rammer for gadeidræt og fællesskab.
Natura 2000 i Mønsted Kalkgruber
Natura 2000-områderne er beskyttede områder i EU. Områderne skal beskytte naturtyper og vilde dyre-og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Mønsted har vi verdens største kalkgruber. Oplev en smuk verden under jorden og oplev den sjældne og smukke natur, som omgiver stedet, som er en del af Natura -2000.
Ballroom Explosion -et brag af dans og energi
Vil du prøve kræfter med de klassiske pardanse – men med et moderne twist?
På Ballroom Explosion dykker vi ned i alt fra elegant vals og passioneret tango til livlig cha-cha og festlig jive og samler det hele i et show fyldt med energi og udtryk!
Eleverne får pulsen op, masser af smil og en fornemmelse af, hvordan musik, bevægelse og samarbejde smelter sammen. Gennem øvelser og koreografi lærer de at arbejde med holdning, timing og udstråling – samtidig med at de oplever danseglæden i et stærkt fællesskab.
Klimatilpasning i Viborg
I dette forløb skal vi undersøge, hvad der sker med nedbør i naturen?
Regnvand og sne, overfladevand, grundvand, vejr, vandets kredsløb. Med andre ord vil vi undersøge hvordan vand arbejder i naturen og vores byer.
En del af forløbet er at besøge et lokalt klimatilpasningsområder for at forstå, hvordan Viborg Kommune arbejder med klimatilpasning med lokal afledning af regnvand.
Få besøg af fritidsvejlederne
Fritidsvejlederne besøger klassen og taler med eleverne om, hvad et aktivt fritidsliv og deltagelse i et fællesskab kan betyde for deres trivsel.
Vi går i dialog med eleverne om, hvilke muligheder de har og præsenterer dem for nogle af alle de aktiviteter, man kan gå til i Viborg Kommune.
Undervejs i dialogen kommer vi ind på fritidslivets betydning. I samarbejde med eleverne kortlægger vi de aktiviteter, der er i lokalområdet, og vi laver en workshop om, hvilke muligheder der findes i forvejen, og hvilke gode idéer og ønsker de har til nye fritidsaktiviteter.
Skole-Medicin-Temadagen
Hvad er medicin? Og hvordan kommer medicin ind i kroppen og hen til der, hvor det skal virke?
Kan man tage for meget medicin? Og kan man måle ens smertetærskel?
På Skole-Medicin-Temadagen underviser en apoteksfarmaceut fra det lokale apotek en skoleklasse på 4.-6. klassetrin en hel skoledag.
Undervisningsaktiviteterne integrerer leg og læring og er tilpasset mellemtrinnet. Undervisningsforløbet udbydes til 150 skoleklasser i perioden 2025 til 2026. Det er gratis at deltage.
Håndværk, træ og teknikker
Hvilke forskellige træteknikker bruger en snedkervirksomhed, når den skal formgive en spisestol eller producere lækre køkkenelementer i træ?
Hvem arbejder egentlig som snedker?
Hvilke opgaver har en snedker?
Og hvilke uddannelsesmæssige baggrunde har de?
I dette forløb til håndværk og design lærer eleverne blandt andet, hvilke forskellige træsorter der findes, og hvad man kan bruge dem til. De arbejder med træets åreretning, laver øvelser med sugerør, der illustrerer træets opbygning, og de afprøver, hvordan man kan bøje træ ved hjælp af damp.
TEST:Maskiner, robotter og teknologi med Vils
Besøg Vils og se, hvordan der arbejdes med store maskiner, robotter og teknologi.
Vils Entreprenørforretning A/S udfører jord-, kloak-, belægnings- og anlægsarbejde i hele landet, og håndterer både store og små opgaver – fra lokale stier og legepladser til store infrastrukturprojekter.