Træ og bæredygtighed

DaVeCo arbejder med træfiner og har fokus på bæredygtig produktion. I forløbet er der mulighed for at kæde et virksomhedsbesøg med de fællesfaglige fokusområder: Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget og Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer samt Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.

Orienteringens kunst

I orientering, skal du finde vej ved hjælp af et kort og evt. et kompas.
Kortet gør det muligt for dig at "se" frem i terrænet. Du kan umiddelbart fra kortet aflæse, hvordan stier, veje, hegn og grøfter forløber, krydser hinanden eller løber sammen. Det er ikke svært at læse sådanne ledelinier og at bruge kryds og sammenløb som sikre opfang. Kortet viser dig også terrænets form og fremkommelighed.

På kortet er posterne indtegnet med violet banefarve. Start, mål, og poster, udgør en bane.

Hvolris på egen hånd

Udforsk det store og smukke landskab på Hvolris på egen hånd.

Turen går rundt i det arkæologiske område, jernalderlandsbyen og Skulpturlunden. På vejen er der forklaringer til området, oldtidsminder, huse med videre samt forslag til opgaver og lege (materiale tilsendes ved tilmelding).
Turen, der er 1-2 km i kuperet terræn, kan efter behag opdeles i tre etaper, hvor man kan vælge etaperne enkeltvis eller tage dem alle tre.

Filmuge på skolen - Fiktion

En uge med film på skolen (5 dage) med kortfilm, fiktion, lærerkursus og proffe filmfolk. En filmuge er en samlet platform for filmproduktion, som giver eleverne de bedst mulige forudsætninger for at arbejde med kravene til produktion og genrekendskab samt kompetencer til at kunne bruge det fx i projektugen.

Filmproduktion er en attraktiv arbejdsform for mange elever, hvor der samtidig opfyldes mange faglige mål og produktkrav. Kortfilmproduktion peger direkte ind i Fælles Mål for dansk, og det tema, I vælger for filmene, kan med fordel være tværfagligt.

 

Filmuge på skolen - Dokumentar

Få hjælp fra professionelle filmfolk på skolen til at producere ca. 50 små dokumentarfilm og til at afholde jeres egen skolefilmfestival for seks klasser i udskolingen. Forløbet indeholder lærerkursus, elevinspirationskursus, to dages produktionshjælp pr. klasse med proffe filmfolk samt gode ideer til afholdelse af jeres egen skolefilmfestival, hvor I til sidst kan vise elevernes færdige film.

 

Lejrskoleophold i Hvolris Jernalderlandsby

Lejrskoleophold med overnatning i jernalderlandsbyen med spændende aktiviteter. Opholdet kan tilrettelægges individuelt og selvfølgelig efter jeres behov. Opholdet kan vare fra et par dage til en uge alt efter ønske.

Praktisk information
Der kan sove ca. 30 i jernalderhusene, men vi har et 18 hektar stort område og en stor ankomstbygning, som også kan tages i brug.
Undervisningen tilrettes individuelt efter ønsker og børnenes alder. Samtidig er det muligt at kombinere opholdet med besøg uden for landsbyen. Spørg os om mulighederne.