Kom tæt på dyrene, for de mindste

Kan du hoppe som en frø eller gemme dig som en mus? Tør du klø en ged bag øret eller holde en kakerlak?
Oplev musen pile ud mellem dine ben, mærk spændingen, når frøen hopper lige imod dig eller se, hvor hurtigt løbebillerne kan løbe væk og gemme sig. Stå mellem Naturskolens geder og mærk deres pels og se kakerlakken langsomt kravle på din sko. 

 

Naturtiltag på legepladsen

Mange dagtilbud vil gerne trække mere natur ind på legepladsen, så børnene kan få nære naturoplevelser i dagligdagen. Ved at opdele uderummet og lave læringsrum med naturmaterialer skabes der mulighed for uforstyrret leg, læ og ly og nærkontakt med smådyr. Naturvejlederne kan på eftermiddage komme ud på dagtilbuddets legeplads og hjælpe med etablering af kvashegn, plantning af træer eller bygge fuglekasser.

Naturvejlederen medbringer værktøj, pæle til kvashegn og/eller et mindre træ, som institutionen kan adoptere og følge.

 

Geder

På engen i Undallslund går Naturskolens geder. De er på arbejde og udfører naturpleje. Men de har også en anden rolle i Undallslund: de er gode modeller, når vi skal lære om pattedyr, husdyr, pels, planteædere og gamle folkeeventyr. Alt det kan du få meget mere viden om sammen med en naturvejleder på Naturskolen.

 

Krible krable-rygsæk

En Krible Krable-rygsæk indeholder grej til undersøgelser af smådyr på LAND. Rygsækken indeholder bl.a. bøtter, fangstnet og en Forskel-Lighedsdug, som er udviklet af vores helt egen naturvejleder Michael Winther. Naturskolen har i alt seks rygsække til udlån.

Besøg Viborg Domkirke

Tag i Viborg Domkirke med din børnegruppe og oplev kirkens atmosfære og Joakim Skovgaards kalkmalerier og oliemalerier, som er en protestantisk billedbibel. I december er det en rigtig god ide at besøge Viborg Domkirke og se på kalkmaleriene om Jesus fødsel og snakke med børnene om, hvorfor vi holder jul.
Besøget sker på egen hånd, efter forudgående aftale med kirketjernerne (se oplysningerne nederst på siden).

GAME Streetmekka Viborg

Hos GAME Streetmekka Viborg findes åbne, rummelige og udfordrende faciliteter i børnehøjde. Husets 3.000 kvm rummer alt fra parkourbaner og dansesal, til forskellige afskygninger af skaterramper. Der er god plads til, at børnene kan folde sig ud i uformelle rammer, hvor de på samme tid kan snuse til streetkulturens verden. 

 

Yoga i børnehøjde

QM YOGA tilbyder dette forløb med Yoga i børnehøjde, som kan tilrettelægges efter jeres behov. Vi laver et forløb for børnene, hvor I samtidig får inspiration til, hvordan I kan arbejde videre med yogaens elementer i den pædagogiske hverdag.