Varighed
12.00
Billede
Materialer
Visning på kort
Vis ikke på kort

Har du elever, der kan svare ja til følgende:
– Jeg vil gerne have et fritidsjob.
– Jeg kan ikke selv finde et fritidsjob.
– Jeg vil gerne have hjælp til at finde et fritidsjob.
– Jeg kan deltage i et WORKshop-forløb sammen med andre elever.

Dette KLC-forløb er skræddersyet til at give eleverne oplysning om og vejledning i at finde, søge og varetage et fritidsjob. På forløbet bliver eleverne mødt af fritidsjobvejler Mona Fladstrand og virksomhedskonsulent Lise Hjort Hansen. Sammen udgør de Team Fritidsjob, og deres opgave er at klæde virksomheder og elever på til at tage godt imod hinanden på arbejde. 

Tilbuddet er udviklet i forbindelse med fritidsjobindsatsen ”Sammen om Fritidsjob”.

 

Gratis
Ja
Overordnet målgruppe
Hele året
Ja
Email
msoer@viborg.dk
Tlf.nr.
21597992
Pris
Enhed
Formål

At eleverne ser sig selv ind i en fritidsjob-sammenhæng og får evnen til og troen på, at de kan søge og varetage et fritidsjob. Herigennem kan de udvikle deres personlige, sociale og faglige kompetencer, så de er bedre rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse og få fodfæste på arbejdsmarkedet. 

Eksempler fra Fælles Mål
Uddannelse og job - Der arbejdes med kompetenceområdet personlige valg, hvor eleven kan beskrive egne drømme og forventninger.

 

Aktiviteter

Inden kursusdagen løber af staben, har vi undersøgt, hvilke jobmuligheder der er i nærområdet. Derudover inviterer vi lokale erhvervsfolk til at komme på dagen med deres bedste råd til de kommende ungarbejdere.

Gennem korte oplæg, øvelser og individuelt arbejde får eleverne indblik i, hvad det kræver at søge og varetage et fritidsjob. Når forløbet er slut, har de:

  • udarbejdet en konkret ansøgning
  • lært at udfylde et online ansøgningsskema til fritidsjob
  • fået gode råd til, hvor de kan søge fritidsjob
  • lært, hvordan de kan søge henholdsvis opfordret og uopfordret
  • fået indsigt i, hvordan en jobsamtale kan håndteres
  • Et lynkursus i kropssprog, kundeservice, øjenkontakt og at tage initiativ
  • blevet gjort opmærksom på nødvendigheden af en bankkonto
  • lært om dos and don'ts som kommende ungarbejder

 

Forberedelse

Snak eventuelt med eleverne om:
- hvem har et fritidsjob?
- hvem ønsker sig et fritidsjob?
- Eleverne må meget gerne have oprettet en nemkonto inden opstart.

 

Efterbehandling

Eleverne udarbejder en ansøgning på dagen, og de får udleveret en guide til fritidsjob af jobpatruljen. 

Brug eventuelt disse redskaber til en efterfølgende snak med eleverne. Hvad har de lært om sig selv - og hvad har de lært om fritidsjob-mulighederne? Hvad kan de tage med sig videre?

 

Sted

På egen skole

 

Beskrivelse til antal

Forløbet er for enkelte elever, udvalgt af klassens lærer/kontaktlærer.

 

Beskrivelse til varighed

Forløbet varer 6 lektioner fordelt på to dage.

 

Beskrivelse af tilmeldingsproceduren

Der er løbende tilmelding og afholdelse. Kontakt fritidsjobvejleder Mona Fladstrand Sørensen for at aftale tid, sted og rammer. 

 

Vis ikke på profil
Afbrudt
Antal
25
Skjul kontaktformular
Afbrudt
Hvem kan få tilskud
Kommunale institutioner