Besøg af elever fra globaliseringsklasse
På Viborg Gymnasium har vi en Globaliseringsklasse, der som et led i deres gymnasieuddannelse specialiserer sig i enten Indien eller Ghana. Eleverne rejser ud for at lære om en fremmed kultur og unge andre steder i verden, der har helt andre rammer om deres ungdomsliv, end vi har i Danmark.
Escape Challenge med matematik og naturfag
Hvordan løser man en gåde, når uret tikker, og samarbejdet er altafgørende?
I dette forløb bliver eleverne kastet ud i en intens og sjov Escape Challenge, hvor logisk tænkning, naturfaglig viden og matematiske færdigheder er nøglen til at åbne flest muligt escape-boxes på tid.
Escape Challenge hos FunHall består af ca. 12 “escape-bokse” med gåder og opgaver, som eleverne i grupper skal løse inden for en given tidsramme.
Alle kan være med: Prøv kræfter med parasport
Hvordan føles det at spille bold uden at kunne se?
Eller at samarbejde i en intens holdsport – siddende i en kørestol?
I dette forløb får eleverne en unik mulighed for at opleve to fascinerende parasportsgrene på egen krop: blindebold og kørestolsrugby. Gennem leg, konkurrence og refleksion arbejder vi med inklusion, fairplay og fællesskab – både fysisk og mentalt.
Street Art & Gadeidræt med Vela og GAME
Et kreativt og energifyldt forløb i GAME Streetmekka Viborg!
GAME Streetmekka Viborg tilbyder sammen med Institut for Børnekultur og huskunstneren Vela et unikt skoleforløb, hvor eleverne får mulighed for at dykke ned i street art og kreative udtryk – og samtidig bruge kroppen i GAME Streetmekka Viborgs inspirerende rammer for gadeidræt og fællesskab.
Ballroom Explosion -et brag af dans og energi
Vil du prøve kræfter med de klassiske pardanse – men med et moderne twist?
På Ballroom Explosion dykker vi ned i alt fra elegant vals og passioneret tango til livlig cha-cha og festlig jive og samler det hele i et show fyldt med energi og udtryk!
Eleverne får pulsen op, masser af smil og en fornemmelse af, hvordan musik, bevægelse og samarbejde smelter sammen. Gennem øvelser og koreografi lærer de at arbejde med holdning, timing og udstråling – samtidig med at de oplever danseglæden i et stærkt fællesskab.
TEST:Bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
Besøg Vils og se, hvordan der arbejdes med æredygtig udnyttelse af naturgrundlaget.
Vils Entreprenørforretning A/S udfører jord-, kloak-, belægnings- og anlægsarbejde i hele landet, og håndterer både store og små opgaver – fra lokale stier og legepladser til store infrastrukturprojekter.
Stå stærkt i ungelivet
Et kriminalpræventivt oplæg fra SSP, som foregår over en enkelt eller to lektioner.
I samarbejde med jer skræddersyer vi et oplæg, der tager udgangspunkt i de specifikke ressourcer og udfordringer, der er på spil i jeres klasse. Det er muligt at inddrage andre relevante fagpersoner fra Sundhedscentret, Familiecentret eller Politiet, som kan bidrage til oplægget sammen med SSP. Sammen sætter vi spot på de beskyttende faktorer, så vi kan forebygge risikoadfærd som anvendelse af rusmidler og tidlig alkoholdebut.
Få besøg af fritidsjobvejlederen
Fritidsjob - ja tak!
Dine elever bliver klædt på til at kunne søge fritidsjob, og lærer hvad det vil sige at formulere en motiveret ansøgning.
Klimatilpasning i Viborg
I dette forløb skal vi undersøge, hvad der sker med nedbør i naturen?
Regnvand og sne, overfladevand, grundvand, vejr, vandets kredsløb. Med andre ord vil vi undersøge hvordan vand arbejder i naturen og vores byer.
En del af forløbet er at besøge et lokalt klimatilpasningsområder for at forstå, hvordan Viborg Kommune arbejder med klimatilpasning med lokal afledning af regnvand.
Bæredygtighedsdilemmaer omkring boligen
Bygge, etablere og indrette sin egen bolig - det lyder spændende!
Men der er også mange svære valg at træffe i en byggeproces, og de kan have stor betydning i forhold til bæredygtighed og FN’s 17 verdensmål.
I dette forløb oplever eleverne, hvordan verdensmål og bæredygtighed spiller ind, når man etablerer og indretter sin bolig ved at træffe vanskelige beslutninger i form af et dilemmaspil.