Digitale elevambassadører
Digitale elevambassadører er SSP Viborgs skolekoncept udarbejdet og udført i samarbejde med Børns Vilkår.
Konceptet har til formål at forebygge digitale krænkelser, fremme elevernes digitale dannelse og aktivere de voksne omkring dem. Konceptet er bygget op omkring ung-til-yngre-formidling og tidlig inddragelse af forældre i samarbejde med de deltagende skoler.
Klimatopmøde - arrangement med forældre
I Viborg Kommune ønsker vi en grøn fremtid og vi arbejder for, at hele kommunen på sigt bliver klimaneutral. Vi har sat ambitiøse mål i kommunens klimaplan, og vi tror på, at vi kan indfri planen ved at løfte i flok.
Klimamålene gælder hele kommunen, både som samfund og geografi, og derfor må alle – borgere, skoler, institutioner, erhvervsliv, landbrug og myndigheder bidrage.
Få besøg af fritidsvejlederne
Fritidsvejlederne besøger klassen og taler med eleverne om, hvad et aktivt fritidsliv og deltagelse i et fællesskab kan betyde for deres trivsel.
Vi går i dialog med eleverne om, hvilke muligheder de har og præsenterer dem for nogle af alle de aktiviteter, man kan gå til i Viborg Kommune.
Undervejs i dialogen kommer vi ind på fritidslivets betydning. I samarbejde med eleverne kortlægger vi de aktiviteter, der er i lokalområdet, og vi laver en workshop om, hvilke muligheder der findes i forvejen, og hvilke gode idéer og ønsker de har til nye fritidsaktiviteter.
ABC for mental sundhed
Dette tilbud består af et oplæg og efterfølgende workshop. (Det er muligt at fravælge workshoppen.)
ABC for mental sundhed er en forskningsbaseret indsats, der fremmer mental sundhed gennem tre hovedbudskaber:
A) Gør noget aktivt
B) Gør noget sammen
C) Gør noget meningsfuldt
Workshoppen giver eleverne praktiske værktøjer til at forbedre deres mentale sundhed ved at engagere dem i aktiviteter, der styrker deres trivsel.
Vi skal arbejde med mikro-handlinger, frivillighed og empowerment.
Fremtidens bil hos Lindholm Biler
ENERGIOMSÆTNING og MILJØBELASTNING er nøgleordene i dette spændende forløb, hvor I også møder virksomheden Lindholm Biler.
Der er stadig langt flest benzin- og dieselbiler i Danmark, men nye teknologier som elbiler, brintbiler og hybridbiler er blevet mere almindelige. Det skyldes, at teknologierne er bedre og billigere end tidligere, men også hvordan de påvirker miljø og klima har gjort dem til interessante alternativer.
Grobund - Stof til eftertanke
Vidste I, at Viborg huser et mere bæredygtigt tøjmærke?
Firmaet hedder Grobund, og dem kan I møde i dette forløb.
Samtidigt får I kendskab til tekstilindustrien, dens klimabelastning og påvirkning på produktionsland og -medarbejdere gennem arbejdet med undervisningsmaterialet 'I en tynd tråd', som også giver eleverne stof til eftertanke i forhold til deres rolle som forbrugere.
Undervisningsmaterialet er udviklet af Laban Stories i samarbejde med Udenrigsministeriets Oplysningspulje og LB Fonden.
Hverdagens klimatopmøde
I Viborg Kommune ønsker vi en grøn fremtid og vi arbejder for, at hele kommunen på sigt bliver klimaneutral. Vi har sat ambitiøse mål i kommunens klimaplan, og vi tror på, at vi kan indfri planen ved at løfte i flok.
Klimamålene gælder hele kommunen, både som samfund og geografi, og derfor må alle – borgere, skoler, institutioner, erhvervsliv, landbrug og myndigheder bidrage.
Håndværk, træ og teknikker
Hvilke forskellige træteknikker bruger en snedkervirksomhed, når den skal formgive en spisestol eller producere lækre køkkenelementer i træ?
Hvem arbejder egentlig som snedker?
Hvilke opgaver har en snedker?
Og hvilke uddannelsesmæssige baggrunde har de?
I dette forløb til håndværk og design lærer eleverne blandt andet, hvilke forskellige træsorter der findes, og hvad man kan bruge dem til. De arbejder med træets åreretning, laver øvelser med sugerør, der illustrerer træets opbygning, og de afprøver, hvordan man kan bøje træ ved hjælp af damp.
Anden Verdenskrig
Undallslund skov spiller en central rolle i efterkrigstidens Danmark:
Under Anden Verdenskrig blev den nordvestlige del af skoven brugt som militærlejr af de tyske besættelsestropper. Tyskerne byggede bunkers og andre faciliteter i området.
I årene umiddelbart efter Anden Verdenskrigs afslutning blev 103 personer, heraf to kvinder, dømt til døden for landsforræderi. 46 af dommene blev eksekveret. 16 af de dødsdømte, de dømte fra Fyn og Jylland, blev henrettet i Undallslund skov i perioden 8. oktober 1946 til 12. juni 1949.
Booktalks - Boost læseglæden 7.-10. klasse
Har dine elever brug for ny inspiration til gode læseoplevelser?
På børnebiblioteket brænder vi for gode historier, fede serier og fantastiske litterære verdener – og ikke mindst for at dele vores begejstring for bøger med andre.
Til en booktalk vil en børnelitteraturformidler fra biblioteket præsentere jer for et bredt udvalg af bøger og give sine bedste anbefalinger.
Bøgerne vil passe til elevernes alder og læseniveau, og der vil være noget for enhver smag.