Naturmatematik
Der er masser af matematik i naturen. Vi saver og fælder os klogere på de matematiske begreber.
En dag med myrerne
Myrerne lever i avancerede samfund, og er en af de mest succesrige dyregrupper i verden. De kan siges at være mere succesrige end mennesket, idet vægten af alle myrer i verden overstiger vægten af alle mennesker i verden. Myrerne i tuen har forskellige opgaver, og i nogle myresamfund dyrkes der 'grøntsager' i form af svampe. I andre tuer holdes der slaver, atter andre holder husdyr.
Myrerne fortjener et aktivitetstilbud for sig selv, hvor vi gennem leg og undersøgelser, sammen bliver klogere på deres fascinerende levevis.
Kniv, sav og træ. En fælde- og snittedag
En dag med knive, save og træ, hvor vi bliver fortrolige med værktøjet og klogere på træer.
Insekthoteller
Det er blevet moderne at have et insekthotel i haven eller på legepladsen. Ideen er god og med de rigtige materialer, mellemrum og hulstørrelser, og med den rigtige placering, kan der ret simpelt laves redepladser til vilde bier og gemmesteder til mariehøns og bænkebidere m.m. Med dette forløb, får I besøg af en naturvejleder, som kan inspirere og hjælpe jer med at bygge insekthoteller og skabe levesteder for dyr på jeres legeplads, så I efterfølgende kan følge dyrene og blive klogere på deres levevis.
Geder
På engen i Undallslund går Naturskolens geder. De er på arbejde og udfører naturpleje. Men de har også en anden rolle i Undallslund: de er gode modeller, når vi skal lære om pattedyr, husdyr, pels, planteædere og gamle folkeeventyr. Alt det kan du få meget mere viden om sammen med en naturvejleder på Naturskolen.
Fuglekasser
De hulrugende fugle, som fx mejser og stære, mangler gamle træer at bygge rede i. Vi hjælper dem med en bolig og gør det samtidig muligt for jer at følge fuglene på nært hold på jeres legeplads.
Fugle
Fugle er den mest taknemmelige dyregruppe at arbejde med, i hvert fald når vi kun tænker på de vildtlevende dyr. Næsten uanset hvor man opholder sig udenfor, vil man kunne se en fugl. Gennem ruderne i institutionen vil børn og pædagoger kunne iagttage fugle på nært hold. Fuglene er meget forskellige, både af udseende og i adfærd. Det er derfor også forholdsvis nemt at finde ud af, hvilken art det er, der hopper rundt derude på legepladsen. Med fuglene er der endnu et plus: de er oplagt som fordybelsesemne året rundt, blot vil fokus ligge forskelligt alt efter årstid.
Mosen - et CO2 depot
Besøg mosen og bliv klogere på biologien, hydrologien og naturpleje.
Mosen er en ukendt naturtype, den er spændende og anderledes. Mosen er vigtig i forståelsen af den danske natur. Og det er vigtigt at vide, hvordan man skal begå sig i en mose.
Naturvejlederen tager klassen med ud til en uforglemmelig oplevelse ude i mosen. Mosens planter undersøges, vi ser på tørv og snakker om mosens bæredygtige ressourcer og mosen som CO2 depot. Vi slutter af med at lave naturpleje med save og ørnenæb.
Kulturspor - skolekor; ugentligt
Kulturspor er Viborg Kulturskoles tilbud til folkeskolerne i Viborg Kommune.
Kulturspor skal give alle børn og unge adgang til et aktivt skabende liv med varieteret kultur.
I kulturspor møder elever inddragende og engagerede kunstnere, der sammen med lærer(e) fra grundskolen planlægger og gennemfører et forløb i et ligeværdigt forhold.
Kulturspor - Scenekunst
Kulturspor er Viborg Kulturskoles tilbud til folkeskolerne i Viborg Kommune.
Kulturspor skal give alle børn og unge adgang til et aktivt skabende liv med varieteret kultur.
I kulturspor møder elever inddragende og engagerede kunstnere, der sammen med lærer(e) fra grundskolen planlægger og gennemfører et forløb i et ligeværdigt forhold.
Forløb med scenekunst kan finde sted i fx. dansktimerne for hele klassen eller som understøttende undervisning.
Forløbet strækker sig over 12 timer.