Gudernes gunst

I jernalderen er gudernes fravær fuldstændig utænkelig. Alt afhænger af deres velvilje. Særlig frugtbarhedsgudinden, som romerne kaldte Nerthus, er vigtig.

Hvordan sikrer vi os, at guderne og især Nerthus er os nådigt stemte? Hvorfor er det så vigtigt? Hvordan kommer vi i kontakt med dem?
Hvordan beskytter vi os selv og vores ejendom?
Solhverv er magiske tidspunkter, men hvorfor nu det, og hvad er det egentlig?

På jagt efter spor fra reformationen

Navn
Viborg Domkirke

Nu har I mulighed for at gå på jagt efter spor fra reformationen sammen med Sigurd Barrett i klassen og efterfølgene på egen hånd i Viborg.
6 nye, gratis film giver et bud på, hvorfor reformationen er relevant for børn i dag. Filmene er optaget i Viborg og introducerer eleverne til reformationen fra en dansk synsvinkel og sætter den samtidig i perspektiv til nutidige problemstillinger og begreber, som eleverne kender fra deres egen hverdag.

Jernalderlivet vender tilbage - rollespil

Vi er på Hvolris omkring år 0. Eleverne kommer som hjemløse jernalderfolk til en forladt landsby. De nyankomne skal befolke landsbyen og få den til at live op igen. Det kræver, at mange roller besættes og mange spørgsmål besvares. Der er brug for alle hænder.
Hvem er bedst egnet til hvad? Hvem skal være den øverste høvding? Skal han/hun vælges demokratisk eller tage magten? Hvem har gaven at kunne tale med guderne? Hvem skal være træl?

Knæhøj jernalder

Et jernalderbesøg for de små.

Børnene møder vores får og geder. Fårene på Hvolris er Gute Udegangsfår. Vi hører om deres helt fantastiske uld. Gederne er Dansk Landrace. Nogle af vores geder vil meget gerne snakkes med, mens andre er mere reserverede. Fårene er nysgerrige, men ikke snakkesalige. Børnene lærer, hvordan de skal omgås dyrene og erfarer, hvor forskellige dyr kan være af natur.

De oplever og lærer om dyrene og livet i jernalderen.

Vikingeliv 24/25

Børn og voksne bliver for en tid sendt tilbage til vikingetiden omkring år 800. Her vil de stifte bekendtskab med nogle af de opgaver og udfordringer, som vikingerne var en del af. Gennem forskellige workshops vil eleverne lære, hvordan man kæmper vikingekampe, laver vikingemad over bål og arbejder kreativt med forskellige materialer. Alt dette kombineret med en sund portion frisk luft.

(Forløbene er primært lavet til mellemtrinnet. Det er dog også muligt at lave forløb for 2.-3. klasse.)

Lav lydproduktioner i din klasse 4.-6. kl.

Har du lyst til at lege med lyd- og podcastproduktion i din undervisning, men mangler du det tekniske udstyr og lidt hjælp til at komme i gang? Så kan du booke et klassesæt med fem kufferter, som indeholder alt, hvad I skal bruge for at optage interviews, producere podcasts, sætte lyd til noveller og digte eller skabe en geografisk bestemt fortælling.

Kufferter og præsentation heraf kan bookes på laeringogviden@viborg.dk.