Golf i skolen – Driving is funny (Karup)
For de fleste elever er golf en ny og ukendt disciplin i idræt. Derfor mødes eleverne her på lige vilkår til en fælles oplevelse.
Eleverne skal udvise samarbejdsevner og social opmærksomhed i forhold til de idrætslige aktiviteter. Den etik og moral, der lægges vægt på i golf, er med til at fremme den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling. Man er sin egen dommer, og vil dermed få forståelse for fairplay. Eleverne er i samspil med naturen og bliver udfordret både fysisk og psykisk sammen med andre og lærer dermed deres egne reaktioner at kende.
Hænderne op med Diggi
Hænderne op med Diggi er et aktivt forløb, som kobler bevægelse og læring i dansk og matematik. Bevægelse, bevægelsesglæde og brug af bolde er tænkt ind som en naturlig og integreret del af undervisningen i fagene. Der er samtidig fokus på trivsel, og derfor arbejder eleverne på tværs af grupper og klasser, hvor de i fællesskab skal løse opgaver og udfordringer. Forløbet kan bruges som en temauge eller spredes over fire uger, hvor man for eksempel har forløbet en dag om ugen.
Grib battet og vær fair - that’s cricket
Cricket er et sjovt og anderledes slagspil, hvor samarbejde og fairplay er i højsædet.
I cricket handler det – modsat mange andre sportsgrene i dag – ikke udelukkende om at vinde, men om at vinde på den rigtige måde i henhold til “the spirit of cricket”. Dette indebærer blandt andet, at udøverne udviser respekt for hinanden og for spillet, hvilket eksempelvis kommer til udtryk ved, at cricketspillere klapper ad både med- og modspillere, hvis de har lavet en flot præstation, og respekterer dommerkendelser uden brok.
Petanque "Mere hjerne - færre muskler"
Få styr på den korrekte teknik og det rigtige kast i forhold til underlaget, så du bliver mere sikker i at komme tæt på grisen.
Frivillige står klar til at lære elverne at pille petanque, anvende matematikken før, under og efter spillet.
Gymnastikdag på Bjergsnæs Efterskole
Dansk Skoleidræt afholder Gymnastikdagen for 5. klasser
Dagen arrangeres i samarbejde med elever og lærere fra Bjergsnæs efterskole.
Karate-undervisning for folkeskoler
Vi tilbyder karateundervisning for 5. klasse og op.
Oplev nye sider af dine elever, og lad dem udforske nye sider af sig selv og hinanden - fysisk og mentalt.
I hyggelig stemning med fokus på personlig og gruppestyret udvikling med et smil på læben, og sved på panden.
Vi kan enten komme ud til jeres skole eller afholde det i vores egne lokaler på Brovej 17 i Viborg - det kommer helt an på hvad der passer jer bedst.
Kroptid
Kom og få en anderledes oplevelse af ro, nærvær og samvær i klassen:
Kroptid er en animations-guidet massage som eleverne giver sig selv og hinanden.
Kroptid er et animations-projekt, der er lavet i samarbejde med den belgiske kunstner, Katrien Oosterlinck. Projektet handler om kontakt til egen krop og til andre, og gennem en guidet session med en animationsfilm og en hættetrøje med farvede former, bliver eleverne ledet til at skabe kontakt med sig selv og deres makker.
Brug Børneskovene
Naturen er en fantastisk legeplads og et godt sted at lære!
Børneskovene er helt almindelige skove, hvor der er gjort lidt ekstra for at lave et samlingssted for at inspirere til aktivitet i skoven. I børneskovene kan store som små gå på opdagelse i skoven og være aktive sammen.
Der er etableret seks børneskove, som er placeret rundt i kommunen. Børneskovene er til fri afbenyttelse for dem, der kommer forbi. Ønsker man som skoleklasse at være sikker på at have faciliteterne, kan man booke dem.
Cykelleg og trafiksikker
Det første skridt til at kickstarte cykelglæden og hjælpe børn til at blive glade og sikre børnecyklister er at lege cykellege.
Når børn leger på cyklen, trænes de vigtigste cykelfærdigheder, uden at børnene tænker over det. De lærer at starte og stoppe, holde balancen på cyklen, cykle med én hånd på styret, dreje, kigge op og orientere sig, mens de cykler. Samtidig styrker legene børnenes udvikling motorisk, personligt, kognitivt og socialt.
Frivillige fra Cyklistforbundet i Viborg kommer og hjælper i skolen med sjov cykeltræning for alle børn.
Håndbold for alle
Prøv kræfter med håndbolden og lad dine elever lære basale håndboldfærdigheder herunder spilleregler og generelle erfaringer med bolden som redskab.
Indholdet vil blive tilrettet efter alder og deltagerantal.
Lokalforeningen står for undervisningen, men skolens egne lærere er også aktive og deltagende, samt støtter pædagogisk op om undervisningen.
Husk at tilmeldingen til forløbet er direkte til foreningen - se nederst under tilmeldinger
Følgende klubber har erfaringer med skolesamarbejde: