Kulturspor - Sprog og fortælling

Kulturspor er Kulturskolen Viborgs tilbud til dagtilbud i Viborg Kommune. 
Kulturspor skal give alle børn og unge adgang til et aktivt skabende liv med varieret kultur. 

I Kulturspor møder børnene inddragende og engagerede kunstnere, der sammen med pædagoger fra dagtilbuddet planlægger og gennemfører et forløb i et ligeværdigt forhold.
Kulturspor udbydes som 4 forskellige forløb: 

Animation i børnehaven

Prøv at lave stopmotion i jeres børnehave! I samarbejde med institutionen planlægger vi en workshop, som kan være endags eller længerevarende. I fællesskab afklarer vi jeres ønsker og behov. 

Animation i børnehaven kan handle om, hvordan børn kan bruge iPads til farve- og formforståelse, naturoplevelser samt film og billede. Vi har gode erfaringer fra Legekunst, og kommer med en værktøjskasse fuld af idéer og sjove oplevelser til såvel børn som pædagoger. Man behøver ikke at kende til stop motion eller brug af Ipads inden forløbet. 

Vand

Vi trækker i gummistøvlerne og dykker ned i det våde elementet, måske ikke bogstaveligt talt, men med nysgerrighed og fascination.

 

Insekthoteller

Det er blevet moderne at have et insekthotel i haven eller på legepladsen. Ideen er god og med de rigtige materialer, mellemrum og hulstørrelser, og med den rigtige placering, kan der ret simpelt laves redepladser til vilde bier og gemmesteder til mariehøns og bænkebidere m.m. Med dette forløb, får I besøg af en naturvejleder, som kan inspirere og hjælpe jer med at bygge insekthoteller og skabe levesteder for dyr på jeres legeplads, så I efterfølgende kan følge dyrene og blive klogere på deres levevis.

 

Grimms eventyr i skoven

Gennem dramatiseret og inddragende fortælling møder vi trolde, hekse, åmænd, vanskelige prøvelser og ”happy endings” i Undallslund skov. Vi tager udgangspunkt i Grimms historier og andre gode danske og udenlandske folkeeventyr.

 

Geder

På engen i Undallslund går Naturskolens geder. De er på arbejde og udfører naturpleje. Men de har også en anden rolle i Undallslund: de er gode modeller, når vi skal lære om pattedyr, husdyr, pels, planteædere og gamle folkeeventyr. Alt det kan du få meget mere viden om sammen med en naturvejleder på Naturskolen.

 

Fuglekasser

De hulrugende fugle, som fx mejser og stære, mangler gamle træer at bygge rede i. Vi hjælper dem med en bolig og gør det samtidig muligt for jer at følge fuglene på nært hold på jeres legeplads.