Trolde

Troldene rumsterer i skov, krat og menneskers hoveder!

Kom med dybt ind i troldenes skov, ind i troldenes sind og ind i menneskenes fortællinger om troldene.

For knapt 1000 år siden spredte trolde frygt i Norden. Man var sikker på at skovene vrimlede med farlige, primitive og lodne væsner, som kunne finde på at bytte menneskebørn ud med deres egne ustyrlige unger.

Skoven - en ressource

Vi omgiver os med naturtypen skov, men er en skov bare en skov, eller findes der forskellige former for skov og i så fald, hvordan skelner man dem fra hinanden?
Betyder jordbunden og dens beskaffenhed noget for skoven og de planter der vokser der?
Har skoven altid set ud som den gør i dag? Hvordan udnytter vi skoven som ressource, og er den bæredygtig?

Til udskolingen se "Feltundersøgelser i skoven"

 

Krible krable

Overalt omkring os er der smådyr. Nogle siger, at man aldrig er længere end to meter væk fra en edderkop. I hvert fald kribler og krabler det næsten hvorend man kigger efter. De små dyr, insekterne, sneglene, edderkopperne, bænkebiderne m.fl. er gennem millioner af år udviklet til de omgivelser og det liv de har. Ved at kigge nærmere på dem kan vi lære meget om tilpasninger, forsvar, camouflage m.m.
En faglig dag i naturen, hvor I bør forvente middel bevægelse.

 

Vild madkundskab

Til valgfaget madkundskab laves særlige forløb indenfor indsamling af og madlavning med spiselige urter, bær, nødder, svampe og meget andet, som kan samles i den danske natur.

 

Ring til Rejseholdet

Vil du at samarbejde med en arbejdsplads i din undervisning, men mangler en passende?
Ring til Rejseholdet!

Søger du hjælpe til at stilladsere særligt tilrettelagt undervisnings under folkeskolelovens §33, eller mangler din elev kontakt til drømmejobbet med henblik på erhvervspraktik?
Ring til Rejseholdet!

Ønsker du at samarbejde med virksomheder i skolens lokalområde, men mangler et fagligt ophæng?
Ring til Rejseholdet!

 

Ravendo A/S - Besøg en virksomhed

Besøg virksomheden Ravendo A/S i Viborg der fremstiller trillebøre, sækkevogne og andre former for transportmateriel til hele verden.

Hos Ravendo A/S kan I opleve produktionen på nært hold, møde medarbejdere og mød direktør Signe Giandrup, der fortæller om sin vej fra folkeskole til veterinærsygeplejerske for til sidst at ende som direktør og medejer af Ravendo.

Ravendo A/S tager imod alle klassetrin.

Cykelleg og trafiksikker

Det første skridt til at kickstarte cykelglæden og hjælpe børn til at blive glade og sikre børnecyklister er at lege cykellege.

Når børn leger på cyklen, trænes de vigtigste cykel­færdigheder, uden at børnene tænker over det. De lærer at starte og stoppe, holde balancen på cyklen, cykle med én hånd på styret, dreje, kigge op og orientere sig, mens de cykler. Samtidig styrker legene børnenes udvikling motorisk, personligt, kognitivt og socialt.

Frivillige fra Cyklistforbundet i Viborg kommer og hjælper i skolen med sjov cykeltræning for alle børn.