NY I BUSSEN

Hvis man ikke har prøvet det før, kan det være overvældende at stige på en bus:
Hvordan får man bussen til at stoppe?
Hvilken dør skal man bruge?
Hvordan køber man billet?
Hvor må man sidde?
Hvordan får man bussen til at standse, når man skal af igen?

Alt det og meget mere får eleverne svar på i dette forløb - også så skal de også ud at køre i bussen.

'NY I BUSSEN' er et færdigudviklet koncept til 0. og 1. klasse i folkeskolen. 

Kroptid

Kom og få en anderledes oplevelse af ro, nærvær og samvær i klassen:
Kroptid er en animations-guidet massage som eleverne giver sig selv og hinanden.

Kroptid er et animations-projekt, der er lavet i samarbejde med den belgiske kunstner, Katrien Oosterlinck. Projektet handler om kontakt til egen krop og til andre, og gennem en guidet session med en animationsfilm og en hættetrøje med farvede former, bliver eleverne ledet til at skabe kontakt med sig selv og deres makker. 

Animeret historiefortælling i dansk

Animér jeres egen historie eller en tekst, I arbejder med.

I dette forløb arbejdes der med stopmotion og historiefortælling med den animations-teknik, der hedder cut out, eller flyttefilm, som vi også kalder det på dansk. 

Eleverne skal lave en kort film, der rummer en start, en midte og en slutning (her kan læreren have forberedt en historie med eleverne inden, men det er ikke et krav.).

Brug Børneskovene

Naturen er en fantastisk legeplads og et godt sted at lære!

Børneskovene er helt almindelige skove, hvor der er gjort lidt ekstra for at lave et samlingssted for at inspirere til aktivitet i skoven. I børneskovene kan store som små gå på opdagelse i skoven og være aktive sammen.

Der er etableret seks børneskove, som er placeret rundt i kommunen. Børneskovene er til fri afbenyttelse for dem, der kommer forbi. Ønsker man som skoleklasse at være sikker på at have faciliteterne, kan man booke dem.

Pattedyr og spor

De kan være svære at observere, men der findes spor efter dem overalt. Med fokus på pattedyr, går vi på jagt i skov og mark efter alle slags spor. Ædespor, lortespor, fodspor osv. Jeres forberedelse og valg af fokus for dagen er afgørende for dagens indhold. 

 

Astrid Lindgren

Vi er ude i naturen og leger, ligesom Astrid Lingren gjorde det, da hun var barn. Og med naturens materialer, som alle hendes fortællinger er fyldt med.

Afhængigt af årgang, antal elever og, hvad I har læst og gennemgået af Astrid Lingrens værker på klassen, finder vi lege og aktiviteter der passer til:

  • Emil fra Lønneberg
  • Pippi Langstrømpe
  • Alle vi børn i Bulderby
  • Brødrene Løvehjerte
  • Ronja Røverdatter
  • andre gode fortællinger af Astrid Lindgren