Rundvisning hos Revas

Navn
Revas

Forbruget i Danmark er stort!
Det skaber affald og meget af det.

Hvad sker der med vores ting, når de bliver et affaldsprodukt for os? 
Hvordan udnytter vi den værdi, affaldet stadig har og hvor havner det henne? 

Kom på rundvisning hos os og hør om affaldet samt de forskellige arbejdesopgaver og jobfunktioner, Revas har. 

Mystery Hunt – i H.C. Ørsteds fodspor

Navn
Energimuseet

Energimuseets mystery hunt er en gådejagt, hvor eleverne lærer om dansk teknologi-/energihistorie.

I Mystery Hunten skal eleverne hjælpe Magnus Frost, der lever i år 2070.
Han giver eleverne en kode til en tidsmaskine, så eleverne kan rejse tilbage i tiden, hvor de kan lære om skelsættende opfindelser og begivenheder. Herved skal de hjælpe Magnus Frost med at rette op på vores valg af energiløsninger, så hans liv i år 2070 er mindre præget af klimaforandringer.

Verdensmål i øjenhøjde

Navn
MUNDU - center for global dannelse

FN har vedtaget 17 nye mål for en bedre verden inden 2030. Det er blevet kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde, og dens realisering kræver handling på alle niveauer. Politikere og parlamenter, foreninger og græsrødder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner - alle, inklusiv dig og mig, kan være med til at tage ansvar for, at Verdensmålenes visioner bliver til virkelighed.

To af MUNDUs dygtige formidlere kommer med et engagerende oplæg krydret med film, quiz og cases og bringer således målene i øjenhøjde og gør dem håndgribelige.

 

Globale gæstelærere

Navn
MUNDU - center for global dannelse

Få en gæstelærer fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika på besøg. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana. Måske har du brug for en, som kan fortælle om vietnamesisk nytår, om vedvarende energi i Nepal eller om, hvordan det er at flygte fra Afghanistan til Danmark.

MUNDUs gæstelærere sætter gang i elevernes sanser og undren. De tager mange metoder i brug, fra sang, dans og fortælling til film.

Gæstelærerne er indvandrere, som taler et letforståeligt dansk.

Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Navn
Naturvidenskabernes Hus

En hel række af opgaver om klimatilpasning er tilgængelig på Skoven-i-Skolen.dk, hvor elever kan bruge kommunens klimatilpasningsanlæg som undervisningsrum for naturfagsundervisning. Forløbene er samlet beskrevet på temasiden her.

Der er opgaver til 5 typer klimatilpasningsanlæg, som kan genfindes i de fleste kommuner, og der er udviklet forløb til alle typerne.