Kreativ workshop med kunstformidler

Navn
Viborg Kunsthal

Her er der mulighed for at undersøge og arbejde med de materialer og tematikker, som eleverne møder på den aktuelle særudstilling. Forløbet kan tilrettelægges og målrettes specifikke klassetrin og ønsker.

 

Udstillinger i skoleåret 2025/2026:

24.01. - 11.05.2025

Colour Instruments af Christina Augustesen

24.01. - 11.05.2025

Memory af Benedikte Bjerre & Johannes Büttner

16.05. - 09.06.2025

Kunstsamtale - en dialogbaseret omvisning

Navn
Viborg Kunsthal

Gennem en dialogbaseret omvisning oplever, diskuterer og forholder eleverne sig til den aktuelle kunstscene og de kunstneriske udtryk, der er del af den tid, de selv tilhører.

Med udgangspunkt i den aktuelle særudstilling tager kunstsamtalen afsæt i det konkrete møde, der opstår mellem eleverne, værkerne og kunstformidleren.

Omvisningen tilrettelægges i samarbejde med underviseren og målrettes efter det specifikke klassetrin og ønsker.

 

Udstillinger i skoleåret 2025/2026:

24.01. - 11.05.2025

Introduktion til udstilling

Navn
Viborg Kunsthal

Tag din klasse med til en kort introduktion til én af kunsthallens aktuelle udstillinger. Her bliver I introduceret til udstillingen, kunstneren og værkerne, så I efterfølgende kan gå på opdagelse på egen hånd og evt. arbejde videre med spørgsmål, som du har forberedt til eleverne. 

Udstillinger i skoleåret 2025/2026:

24.01. - 11.05.2025

Colour Instruments af Christina Augustesen

24.01. - 11.05.2025

Memory af Benedikte Bjerre & Johannes Büttner

Verdensmål i øjenhøjde

Navn
MUNDU - center for global dannelse

FN har vedtaget 17 nye mål for en bedre verden inden 2030. Det er blevet kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde, og dens realisering kræver handling på alle niveauer. Politikere og parlamenter, foreninger og græsrødder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner - alle, inklusiv dig og mig, kan være med til at tage ansvar for, at Verdensmålenes visioner bliver til virkelighed.

To af MUNDUs dygtige formidlere kommer med et engagerende oplæg krydret med film, quiz og cases og bringer således målene i øjenhøjde og gør dem håndgribelige.

 

Globale gæstelærere

Navn
MUNDU - center for global dannelse

Få en gæstelærer fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika på besøg. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana. Måske har du brug for en, som kan fortælle om vietnamesisk nytår, om vedvarende energi i Nepal eller om, hvordan det er at flygte fra Afghanistan til Danmark.

MUNDUs gæstelærere sætter gang i elevernes sanser og undren. De tager mange metoder i brug, fra sang, dans og fortælling til film.

Gæstelærerne er indvandrere, som taler et letforståeligt dansk.

Besøg et moderne rensningsanlæg

Navn
Energi Viborg

Gratis rundvisninger på renseanlæggene for skoler, undervisnigsinstiutioner, foreninger m.v. inden for normal arbejdstid.

Nedenstående anlæg er særligt egnede, hvis man ønsker at se og få forklaret, hvordan et morderne renseanlæg fungerer:

Centralrenseanlægget i Bruunshåb, Vibækvej 41, 8800 Viborg
Bjerringbro Renseanlæg, Østre Omfartsvej 6, 8850 Bjerringbro
Karup Renseanlæg, Åhusevej 5, 7470 Karup
Bjerregrav Renseanlæg, Møllebækvej 13, 9632 Møldrup