Byg en vej - Teknologi & asfalt

I Danmark har vi mere end 100.000 kilometer asfalteret vej. Asfalt er den væsentligste del af vores infrastruktur, og vi bruger den til fx veje, pladser, cykelstier og broer – og indimellem i farvede udgaver i forbindelse med færdselssikkerhed, sport, fritid og som æstetisk element i vores byer.

Tryllekunst - en oplevelse af mestring

Giv dine elever en oplevelse af trylleri, både som tilskuere og som udøvende tryllekunstnere - og lad trylleriet skabe en forandring. 

I dette forløb møder eleverne først tryllekunst så ubegribeligt, at ingen almindelige mennesker, og slet ikke børn, kan gøre tryllekunstneren kunsten efter. 
...eller hvad???
For efter det korte show, skal eleverne selv prøve kræfter med tryllekunsterne, og i løbet af en lektion får eleverne oplevelsen af, at "nu kan JEG også". 

Nat - natur - tur

Hvad kan man se og høre i mørket? Hvordan er det at gå mellem træer og buske efter mørkets frembrud. Mennesket har op gennem tiden været bange for mørket, og der er da ikke noget som mørket, der kan få fantasien til at vandre, men er det farligt? Nat-natur-turen er en blanding af natlige naturfænomener, gammel overtro og mærkelige lokalhistorier.

Det flagrer med flyvende væsner i mørket. En nat-natur-tur kan også handle om flagermus. Her kan vi gå på opdagelse i mørket med flagermusdetektorer og lytte efter de flyvende pattedyr og deres kald.

Ulbjerg Klint - stranden

Mærk vind og vand når vi undersøger og udforsker naturtyperne klint og strand. Et besøg på stranden byder hver gang på nye sanselige oplevelser og opdagelser af mange forskellige slags. 

Vær opmærksom på, at man er ekstra meget eksponeret for vejret ved klinten. Det er derfor en god ide med et ekstra lag tøj og evt. regntøj. 

Vil du med en tur på heden

Vi oplever den storslåede natur på hedeegnen på tætteste hold.
Dyr, planter, måske bær til marmelade.

Heden er en naturtype, som vi har mange steder på Viborgegnen. Engang var der hede hele vejen rundt om byen.
Heden har været hjem for mennesker og dyr igennem hundredvis af år. Det er vigtigt at kende den særegne naturtype, for at kunne passe på den. At vide, at den i sin tid er skabt af mennesker, og at den vil forsvinde, hvis mennesket ikke passer på den.