Pattedyr og spor
De kan være svære at observere, men der findes spor efter dem overalt. Med fokus på pattedyr, går vi på jagt i skov og mark efter alle slags spor. Ædespor, lortespor, fodspor osv. Jeres forberedelse og valg af fokus for dagen er afgørende for dagens indhold.
Astrid Lindgren
Vi er ude i naturen og leger, ligesom Astrid Lingren gjorde det, da hun var barn. Og med naturens materialer, som alle hendes fortællinger er fyldt med.
Afhængigt af årgang, antal elever og, hvad I har læst og gennemgået af Astrid Lingrens værker på klassen, finder vi lege og aktiviteter der passer til:
- Emil fra Lønneberg
- Pippi Langstrømpe
- Alle vi børn i Bulderby
- Brødrene Løvehjerte
- Ronja Røverdatter
- andre gode fortællinger af Astrid Lindgren
Plantefarvning - Håndværk og design
Med planter fra den nære natur, farver vi garn i gryder over åben ild. Plantefarvning er en ældgammel teknik som har gjort det muligt at vi kunne iklæde os farverigt tøj - hvad betyder farver for os i dag? Hvordan kan vi bruge naturens ressourcer på en bæredygtig måde i vores forbrug af tøj?
Forløbet kan bookes nedenfor på udvalgte datoer og tidspunkter.
Skoven - en ressource
Vi omgiver os med naturtypen skov, men er en skov bare en skov, eller findes der forskellige former for skov og i så fald, hvordan skelner man dem fra hinanden?
Betyder jordbunden og dens beskaffenhed noget for skoven og de planter der vokser der?
Har skoven altid set ud som den gør i dag? Hvordan udnytter vi skoven som ressource, og er den bæredygtig?
Til udskolingen se "Feltundersøgelser i skoven"
Harry Potter - samarbejde i et magisk univers
Fordelt på Hogwarts fire kollegier, bruger vi dagen i Harry Potters magiske univers. Vi samarbejder i kollegierne om at løse forskellige opgaver på Hogwarts. Eleverne skal sammen lægge strategier, bygge koste og meget mere.
Ring til Rejseholdet
Vil du at samarbejde med en arbejdsplads i din undervisning, men mangler en passende?
Ring til Rejseholdet!
Søger du hjælpe til at stilladsere særligt tilrettelagt undervisnings under folkeskolelovens §33, eller mangler din elev kontakt til drømmejobbet med henblik på erhvervspraktik?
Ring til Rejseholdet!
Ønsker du at samarbejde med virksomheder i skolens lokalområde, men mangler et fagligt ophæng?
Ring til Rejseholdet!
Ravendo A/S - Besøg en virksomhed
Besøg virksomheden Ravendo A/S i Viborg der fremstiller trillebøre, sækkevogne og andre former for transportmateriel til hele verden.
Hos Ravendo A/S kan I opleve produktionen på nært hold, møde medarbejdere og mød direktør Signe Giandrup, der fortæller om sin vej fra folkeskole til veterinærsygeplejerske for til sidst at ende som direktør og medejer af Ravendo.
Ravendo A/S tager imod alle klassetrin.
Mosen - et CO2 depot
Besøg mosen og bliv klogere på biologien, hydrologien og naturpleje.
Mosen er en ukendt naturtype, den er spændende og anderledes. Mosen er vigtig i forståelsen af den danske natur. Og det er vigtigt at vide, hvordan man skal begå sig i en mose.
Naturvejlederen tager klassen med ud til en uforglemmelig oplevelse ude i mosen. Mosens planter undersøges, vi ser på tørv og snakker om mosens bæredygtige ressourcer og mosen som CO2 depot. Vi slutter af med at lave naturpleje med save og ørnenæb.
H.C. Andersen i naturen
Vi tager den gamle digter ved hånden og laver en lang række aktiviteter, der belyser forskellige sider af hans mange eventyr og digte.
Håndbold for alle
Prøv kræfter med håndbolden og lad dine elever lære basale håndboldfærdigheder herunder spilleregler og generelle erfaringer med bolden som redskab.
Indholdet vil blive tilrettet efter alder og deltagerantal.
Lokalforeningen står for undervisningen, men skolens egne lærere er også aktive og deltagende, samt støtter pædagogisk op om undervisningen.
Husk at tilmeldingen til forløbet er direkte til foreningen - se nederst under tilmeldinger
Følgende klubber har erfaringer med skolesamarbejde: