Sprogkufferter - til dagtilbud
Vi har en flot samling af sprogkufferter fra det tidligere Legetek, som daginstitutioner og dagplejere i Viborg Kommune har mulighed for at låne.
Sprogkufferterne udfolder et bredt udvalg af emner med dertilhørende understøttende materialer.
#Tegnhåb - Engle
Brug kroppen i naturen
Naturen udfordrer kroppen og sanserne ved ikke at være jævn og forudsigelig, ved at være næsten uendelig i detaljer og indtryk, ved at stimulere alle sanser (nænsomt) på én gang, ved altid at give mulighed for at ”kravle over hvor gærdet er højest", ved stor variation i bevægelsesmulighederne. Naturen udvikler motorikken ved at kroppen til stadighed udfordres, uanset hvor barnet er i sin formåen og udvikling. Naturen giver mulighed for risikolege.
Brug selv Børneskovene
Naturen er en fantastisk legeplads og et godt sted at lære!
Børneskovene er helt almindelige skove, hvor der er gjort lidt ekstra for at lave et samlingssted for at inspirere til aktivitet i skoven. I børneskovene kan store som små gå på opdagelse i skoven og være aktive sammen.
Der er etableret seks børneskove, som er placeret rundt i kommunen. Børneskovene er til fri afbenyttelse for dem, der kommer forbi. Ønsker man som dagtilbud at være sikker på at have faciliteterne, kan man booke dem.
Naturens spisekammer
Kan man spise naturen?
Mus
Skoven i Undallslund er fyldt med mus! Rødmus, halsbåndsmus, markmus, skovmus, spidsmus (som ikke er en rigtig mus) m.fl. Vi har selvfølgelig også vores egne husmus på Naturskolen.
Kom tæt på dyrene, for de mindste
Kan du hoppe som en frø eller gemme dig som en mus? Tør du klø en ged bag øret eller holde en kakerlak?
Oplev musen pile ud mellem dine ben, mærk spændingen, når frøen hopper lige imod dig eller se, hvor hurtigt løbebillerne kan løbe væk og gemme sig. Stå mellem Naturskolens geder og mærk deres pels og se kakerlakken langsomt kravle på din sko.
Naturtiltag på legepladsen
Mange dagtilbud vil gerne trække mere natur ind på legepladsen, så børnene kan få nære naturoplevelser i dagligdagen. Ved at opdele uderummet og lave læringsrum med naturmaterialer skabes der mulighed for uforstyrret leg, læ og ly og nærkontakt med smådyr. Naturvejlederne kan på eftermiddage komme ud på dagtilbuddets legeplads og hjælpe med etablering af kvashegn, plantning af træer eller bygge fuglekasser.
Naturvejlederen medbringer værktøj, pæle til kvashegn og/eller et mindre træ, som institutionen kan adoptere og følge.
Geder
På engen i Undallslund går Naturskolens geder. De er på arbejde og udfører naturpleje. Men de har også en anden rolle i Undallslund: de er gode modeller, når vi skal lære om pattedyr, husdyr, pels, planteædere og gamle folkeeventyr. Alt det kan du få meget mere viden om sammen med en naturvejleder på Naturskolen.
Krible Krable-kasser
Krible Krable kasserne indeholder grej enten til undersøgelser på LAND eller i FERSKVAND.