Cykelleg og trafiksikker

Navn
Cyklistforbundet - Viborgafdelingen

Det første skridt til at kickstarte cykelglæden og hjælpe børn til at blive glade og sikre børnecyklister er at lege cykellege.

Når børn leger på cyklen, trænes de vigtigste cykel­færdigheder, uden at børnene tænker over det. De lærer at starte og stoppe, holde balancen på cyklen, cykle med én hånd på styret, dreje, kigge op og orientere sig, mens de cykler. Samtidig styrker legene børnenes udvikling motorisk, personligt, kognitivt og socialt.

Frivillige fra Cyklistforbundet i Viborg kommer og hjælper i børnehuset med sjov cykeltræning for alle børn.

 

Vand

Navn
Naturskolen i Viborg Kommune

Vi trækker i gummistøvlerne og dykker ned i det våde elementet, måske ikke bogstaveligt talt, men med nysgerrighed og fascination.

 

Naturtiltag på legepladsen

Navn
Naturskolen i Viborg Kommune

Mange dagtilbud vil gerne trække mere natur ind på legepladsen, så børnene kan få nære naturoplevelser i dagligdagen. Ved at opdele uderummet og lave læringsrum med naturmaterialer skabes der mulighed for uforstyrret leg, læ og ly og nærkontakt med smådyr. Naturvejlederne kan på eftermiddage komme ud på dagtilbuddets legeplads og hjælpe med etablering af kvashegn, plantning af træer eller bygge fuglekasser.

Naturvejlederen medbringer værktøj, pæle til kvashegn og/eller et mindre træ, som institutionen kan adoptere og følge.

 

En dag med myrerne

Navn
Naturskolen i Viborg Kommune

Myrerne lever i avancerede samfund, og er en af de mest succesrige dyregrupper i verden. De kan siges at være mere succesrige end mennesket, idet vægten af alle myrer i verden overstiger vægten af alle mennesker i verden. Myrerne i tuen har forskellige opgaver, og i nogle myresamfund dyrkes der 'grøntsager' i form af svampe. I andre tuer holdes der slaver, atter andre holder husdyr.

Myrerne fortjener et aktivitetstilbud for sig selv, hvor vi gennem leg og undersøgelser, sammen bliver klogere på deres fascinerende levevis.

 

Insekthoteller

Navn
Naturskolen i Viborg Kommune

Det er blevet moderne at have et insekthotel i haven eller på legepladsen. Ideen er god og med de rigtige materialer, mellemrum og hulstørrelser, og med den rigtige placering, kan der ret simpelt laves redepladser til vilde bier og gemmesteder til mariehøns og bænkebidere m.m. Med dette forløb, får I besøg af en naturvejleder, som kan inspirere og hjælpe jer med at bygge insekthoteller og skabe levesteder for dyr på jeres legeplads, så I efterfølgende kan følge dyrene og blive klogere på deres levevis.