Jernalderlivet vender tilbage - rollespil

Vi er på Hvolris omkring år 0. Eleverne kommer som hjemløse jernalderfolk til en forladt landsby. De nyankomne skal befolke landsbyen og få den til at live op igen. Det kræver, at mange roller besættes og mange spørgsmål besvares. Der er brug for alle hænder.
Hvem er bedst egnet til hvad? Hvem skal være den øverste høvding? Skal han/hun vælges demokratisk eller tage magten? Hvem har gaven at kunne tale med guderne? Hvem skal være træl?

Nat - natur - tur

Navn
Naturskolen i Viborg Kommune

Hvad kan man se og høre i mørket? Hvordan er det at gå mellem træer og buske efter mørkets frembrud. Mennesket har op gennem tiden været bange for mørket, og der er da ikke noget som mørket, der kan få fantasien til at vandre, men er det farligt? Nat-natur-turen er en blanding af natlige naturfænomener, gammel overtro og mærkelige lokalhistorier.

Det flagrer med flyvende væsner i mørket. En nat-natur-tur kan også handle om flagermus. Her kan vi gå på opdagelse i mørket med flagermusdetektorer og lytte efter de flyvende pattedyr og deres kald.

Underjordiske oplevelser

I Daugbjerg oplever børnene de lavloftede og labyrintiske minegange, der står, som da de blev lavet for 1000 år siden. Tilbring et par timer i Dybdalskoven og Daugbjerg Kalkgruber. Mød flagermusene i gangene hvis du er heldig og gå på troldebogstavsjagt i skoven

 

Underjordiske oplevelser

På en guidet tur kan eleverne høre om flagermus, trolde og hekse. De kan også få den medrivende historie om landevejsrøveren Jens Langkniv. De vil opleve de lavloftede og labyrintiske minegange, der står, som da de blev lavet for 1000 år siden. Det er også muligt at høre om undergrundens opbygning og områdets opståen samt minegangenes tilblivelse.

 

Lejrskoleophold i Hvolris Jernalderlandsby

Lejrskoleophold med overnatning i jernalderlandsbyen med spændende aktiviteter. Opholdet kan tilrettelægges individuelt og selvfølgelig efter jeres behov. Opholdet kan vare fra et par dage til en uge alt efter ønske.

Praktisk information
Der kan sove ca. 30 i jernalderhusene, men vi har et 18 hektar stort område og en stor ankomstbygning, som også kan tages i brug.
Undervisningen tilrettes individuelt efter ønsker og børnenes alder. Samtidig er det muligt at kombinere opholdet med besøg uden for landsbyen. Spørg os om mulighederne.

Kend din institutions lokale natur

Navn
Naturskolen i Viborg Kommune

Vi tager ud til personalemøder, går en tur med jer i lokalområdet og giver jer inspiration til gode aktiviteter i naturen med jeres børn.

I kan selvfølgelig også holde jeres møder på Naturskolen på Hald, i Undallslund eller i Jægerhytten i Hjermind Skov, hvor vi så kan møde jer der.

Det koster lidt, hvis vi skal ud til jer efter fyraften og i weekenden, se mere om priser på Naturskolens priser her.