Grundloven for børn
Pædagogstuderende fra VIA arrangerer en spændende formiddag, hvor de sammen med jer dykker ned i Grundloven og forsøger at formidle denne i børnehøjde ud fra bogen "Grundloven for børn" af Olav Hesseldahl.
Kom og hjælp os med at give børn et spændende indtryk af hvad grundloven er for en størrelse, hvad den indeholder og hvad den betyder for vores kultur og fællesskab.
Besøg af elever fra globaliseringsklasse
På Viborg Gymnasium har vi en Globaliseringsklasse, der som et led i deres gymnasieuddannelse specialiserer sig i enten Indien eller Ghana. Eleverne rejser ud for at lære om en fremmed kultur og unge andre steder i verden, der har helt andre rammer om deres ungdomsliv, end vi har i Danmark.
Ridder for en dag
Natura 2000 i Mønsted Kalkgruber
Natura 2000-områderne er beskyttede områder i EU. Områderne skal beskytte naturtyper og vilde dyre-og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Mønsted har vi verdens største kalkgruber. Oplev en smuk verden under jorden og oplev den sjældne og smukke natur, som omgiver stedet, som er en del af Natura -2000.
Børnetjenesten
Børnetjenesten er et lærerigt, kreativt og kulturformidlende tilbud til de ældste børnehavebørn, hvor vi øver os i at være nysgerrige på nogle af de store spørgsmål i livet.
Børnetjenesten er ikke-forkyndende, og tager udgangspunkt i, at børn i 5-6 års-alderen er optaget af livets store spørgsmål. Børnene øver sig i at sætte ord på, hvad de selv tror og mener, de lytter til hinanden, og skaber sammen et rum, hvor der ikke er noget rigtigt og forkert, men derimod nysgerrighed og højt til loftet.
Anden Verdenskrig
Undallslund skov spiller en central rolle i efterkrigstidens Danmark:
Under Anden Verdenskrig blev den nordvestlige del af skoven brugt som militærlejr af de tyske besættelsestropper. Tyskerne byggede bunkers og andre faciliteter i området.
I årene umiddelbart efter Anden Verdenskrigs afslutning blev 103 personer, heraf to kvinder, dømt til døden for landsforræderi. 46 af dommene blev eksekveret. 16 af de dødsdømte, de dømte fra Fyn og Jylland, blev henrettet i Undallslund skov i perioden 8. oktober 1946 til 12. juni 1949.
Relationen mellem Grønland og Danmark i dag
Giv dine elever indsigt i grønlandsk historie og samfundsforhold.
Her fortælles også om sammenhængen mellem koloniseringen og moderniseringen og det samtidige Grønland.
Teater - spil, øvelser, sport, hatteteater
Teater, dramaøvelser, teatersport – måske hatteteater?
Jeg kan hjælpe jer med at realisere teaterprojekter, uanset om det er en forestilling, dramaøvelser, teatersport eller hatteteater.
Vi skaber et kreativt rum, hvor leg, sang og dans guider de yngste deltagere ind i rollerne. Oplevelse og samskabelse er i fokus frem for kostumer, sceneopsætning og repliktræning.
Ved eventyr kan vi bruge genkendelige børnesange og lege os ind i figurer som Klods Hans eventyret, hvor teatersport hjælper os med at sanse rollerne.
Rollespil - leg, fantasi og dannelse
Velkommen til en interaktiv verden, hvor hver handling og samtale væver et magisk net af forbindelser. Gennem rollespil skaber vi et rum, hvor leg, dannelse og eventyr smelter sammen i en oplevelse af opdagelse og innovation.
Et eventyr fyldt med dannelse. Her udforsker vi ikke blot historier, men også skjulte hemmeligheder, der åbner for nye erkendelser og dybere forståelse af os selv og hinanden. Samskabelse, natur og magiske elementer.
Hver deltager bliver en karakter, der navigerer i en verden, hvor interaktioner ikke kun former spillet, men også de muligheder, vi møder.
Heksen og det magiske univers
Heksen og det magiske univers
Træd ind i en verden af naturlig visdom, samskabelse og universets energier!
Denne workshop er en legende og musisk oplevelse, hvor vi sammen udforsker naturens hemmeligheder, dens cyklusser og magien i heksens univers.
Med respekt og forståelse for naturens universelle energier skaber vi rum for fordybelse, samskabelse og dannelse.