HEARTBEAT - førstehjælp
HEARTBEAT er et forløb, som tager udgangspunkt i elementær førstehjælp. Eleverne lærer via scenarie, praktiske øvelser og afprøvninger, hvordan man arbejder med elementerne i førstehjælp.
Kulturspor - Billedkunst
Kulturspor er Viborg Kulturskoles tilbud til folkeskolerne i Viborg Kommune.
Kulturspor skal give alle børn og unge adgang til et aktivt skabende liv med varieteret kultur.
I kulturspor møder elever inddragende og engagerede kunstnere, der sammen med lærer(e) fra grundskolen planlægger og gennemfører et forløb i et ligeværdigt forhold.
Hele klassen modtager undervisning inden for et billedkunstfagligt område som en del af billedkundervisningen.
Forløbet strækker sig over 12 lektioner. Her arbejdes med alt fra keramik, collage til instalationer mm.
Gadeidræt i GAME Streetmekka Viborg
De fedeste faciliteter inden for gadeidræt i urbane rammer, og i et åbent indendørs gademiljø, hvor der er højt til loftet, plads til forskellighed og mulighed for at give den gas på asfalten. Hos GAME Streetmekka Viborg har vi alt, hvad der skal til, for at danne rammerne for nogle fede timer for de studerende.
Naturmaterialet træ
DaVeCo arbejder med træfiner og har fokus på bæredygtig produktion. I forløbet er der mulighed for at kæde et virksomhedsbesøg sammen med praktisk/kreativt arbejde med træ hjemme på skolen.
Når engelsk og idræt spiller sammen
I USA er Disc Golf en populær sport, som spilles af mange unge. I dette tværfaglige forløb bruger eleverne engelske fagtermer, når de lærer reglerne og spiller Disc Golf. Det er også muligt at lave et forløb kun i idræt se Disc Golf.
Min bæredygtige butik
Kan man købe sig til mere bæredygtighed og et bedre klima?
I dette forløb skal I skabe jeres egen bæredygtige butik med fokus på trends i samfundet
Guldalder og Romantik
Få et indblik i tiden omkring den danske guldalder og romantikken med udgangspunkt i P.C. Skovgaards landskabsmaleri. Der kan arbejdes fagfagligt eller tværfagligt inden for dansk, kristendom, historie eller billedkunst forud for besøget på Skovgaard Museet.
Løb gennem Danmarks Kirkehistorie
Eleverne kommer på et løb (se undervisningsvejledningen) gennem Woop-app'en, hvorved de bruger den viden, de har fået med sig i undervisningen.
GEOVENT - et virksomhedsbesøg med frit fokus
Kun fantasien sætter grænser for en faglig 'knage' at hænge dette virksomhedsforløb på, når I besøger GEOVENT, der designer, producerer og sælger udsugning og ventilation.
Arbejd f.eks. historiefagligt med energi og opfindelser i 5.-6. klasse og tag klassen med for at opleve nutidens opfindelser hos GEOVENT fra idé til færdigt produkt.
Udskolingen kunne arbejde med partikel- og svovlforurening i luften i fysik/kemi og afslutte forløbet med at møde en virksomhed, som netop beskæftiger sig med området.
Byg en bæredygtig bro - i metal!
En bro skal både kunne bære og være bæredygtig.
I dette forløb vil eleverne få mulighed for at eksperimentere og undersøge forskellige materialers styrke i forhold til at bygge en bro. Eleverne vil særligt undersøge metal som materiale og hvordan det, modsat spaghetti, kan bøjes og bære en bro.