Kend dit børnebibliotek- På eventyr 1-2. kl.

Den første tur på biblioteket er en spændende oplevelse, som sætter spor i elevernes erindring. Vi inviterer ind i en verden fuld af litteratur og fortællinger. Formålet er at sætte fantasien i gang og danne grobund for børns læseglæde. Vi tager eleverne med til en præsentation af bibliotekets mange tilbud til netop deres alderstrin. Vi fortæller eleverne om skøn- og faglitteratur, fakta og fiktion. Vi har fokus på inspiration til ny litteratur og læseglæde hos eleverne samt på kendskab til børnebiblioteket som et rart sted at være. 

Den lille elektriker

Navn
Energimuseet

Et praktisk, 'HandsOn' undervisningsforløb hvor eleverne selv skal eksperimentere med elektriske kredsløb.

Undervejs får eleverne stillet små opgaver af stigende sværhedsgrad, som de skal samarbejde om at løse.

Eleverne arbejder med batterier, ledninger, pærer mv. og lærer om elektricitet.

Besøg et plejehjem

Navn
Pleje- og Omsorgscentre Viborg Kommune

Plejecentrene er en del af lokalsamfundet. Måske bor nogle af børnenes bedsteforældre på et plejehjem i Viborg Kommune. I den forbindelse kan det være oplagt at tage kontakt til et af børnenes bedsteforældre i forbindelse med et plejehjemsbesøg. Under besøget møder elever og ældre hinanden fx i plejecentrets fællesareal til fælles leg og læring. Brug eventuelt besøget til at træne elevernes læsning. Forløbet kan også bruges til at give eleverne en forståelse af demens, og hvad der sker, når de gamler begynder at glemme.

Verdensmål 7 – Bæredygtig energi(forsyning)

Navn
Energimuseet

Vi er dybt afhængige af energi i vores hverdag, og produktionen af elektricitet giver store udfordringer for vores klima. Dette forløb er særligt rettet mod udskolingen og den fællesfaglige prøve i naturfagene. 

Forløbet kan med fordel benyttes i forbindelse med arbejdet med følgende fællesfaglige fokusområder: 

  • Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan 
  • Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer

Bæredygtig energi(forsyning), vælg selv

Navn
Energimuseet

Vi er dybt afhængige af energi i vores hverdag, og produktionen af elektricitet giver store udfordringer for vores klima.

Under dette forløb kan du vælge, op til 3, af Energimuseets forløb, som du ønsker, at dine elever skal opleve i løbet af en enkelt dag.

Forløbet udbydes til udskolingen og forløbene er lavet med henblik på den fællesfaglige prøve i naturfagene. 

Forløbet kan med fordel benyttes i forbindelse med arbejdet med følgende fællesfaglige fokusområder: 

  • Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan 

Byg et hus

Navn
Mercantec

Projekt 'Byg et hus' er et fagsamarbejde for 3.-5. klasse, hvor det praktiske arbejde på Bygge & Anlæg supplerer fag som f.eks. Matematik og Håndværk & design i folkeskolen.


 

Stenalderen

Navn
Naturskolen i Viborg Kommune

Eleverne får deres praksisfaglighed sat i spil på en dag, hvor de får praktiske opgaver, sanselige oplevelser og et indblik i stenalderfolkets liv. Der arbejdes med periodens redskaber og ressourcer.