Analyseworkshop
På tværs af medier og materialer lægger samtidskunsten op til en række nye perspektiver på den tid, vi lever i. På analyseworkshoppen åbner vi gennem diskussioner og praktiske øvelsesforløb i fællesskab op for forståelsen af kunstværkerne på den aktuelle særudstilling.
Forløbet skræddersyes i samarbejde med underviseren og tilrettelægges og målrettes således til specifikke klassetrin og individuelle ønsker.
Som udgangspunkt er forløbet struktureret således, at eleverne først arbejder i mindre grupper i udstillingen, inden vi samles og laver en fælles gennemgang.
Fantastiske fortællinger
En sjov, udfordrende og legende omvisning for førskolebørn. Med udgangspunkt i værkerne fra den aktuelle særudstilling digter vi fantasifulde, sjove, alvorlige, spændende, uhyggelige og vedkommende historier.
Udstillinger i 2025/2026:
19.09.2025 - 11.01.2026
Lake Life - Gruppeudstilling
Cyper Citadel af Johannes Holt Iversen
23.01. - 10.05.2026
Birds of Paradise af Karim Boumjimar
Extreme Life af Stine Deja
Valgfag: "Erhverv og Uddannelse"
Det er aldrig for tidligt at blive nysgerrig på erhverv og uddannelse.
...altså få lov til at udforske og afprøve forskellige erhverv og snuse til forskellige uddannelser, så man som elev bedre kan foretage et kvalificeret valg om sin fremtidige uddannelses- og karrierevej.
Derfor tilbyder Rejseholdet hjælp til at etablere "Erhverv og Uddannelse" som valgfag i udskolingen på jeres skole.
Valgfaget er ikke kun for de, som er i tvivl om deres uddannelsesvalg, men også for de, som måske gerne vil udfordres på deres valg.
Rigets by i midten: I kongers fodspor
Reformationen i Viborg
Tag med på rejsen fra helligt mødested over katolsk bispeby til reformationens vugge.
Robotter og automatisering
Robotterne kommer!
Sådan har vi efterhånden sagt i nogle år, men sandheden er, at de allerede er her. Vi møder dem ofte i hverdagen eller på offentlige institutioner, f.eks. i form af robotplæneklippere, robotstøvsugere eller som velfærdsrobotter på plejehjem og sygehuse.
Men faktisk har Danmark udviklet sig til at være én af verdens førende nationer, når det handler om robotter inden for industrien.
Håndværk, træ og teknikker - HS-Byg
Hvilke forskellige træteknikker bruger en møbelvirksomhed, når den skal formgive en spisestol eller producere lækre køkkenelementer i træ?
I dette forløb til håndværk og design på mellemtrinnet, lærer eleverne blandt andet, hvilke forskellige træsorter der findes, og hvad man kan bruge dem til.
De arbejder med træets åreretning, laver øvelser med sugerør, der illustrerer træets opbygning, og de afprøver, hvordan man kan bøje træ ved hjælp af damp.
Eleverne vil også blive klogere på, hvordan skove og træprodukter lagrer CO2, og hvordan træ er et bæredygtigt materiale.
Fra råvarer til frokost - Bilka Viborg
Kom ud og mød en detailslagter i Bilka Viborg og oplev, hvordan de arbejder med mad og madlavningsteknikker.
I dette undervisningsforløb til madkundskab skal eleverne sylte, bage og lave kødpålæg, som skal samles til traditionelle stykker smørrebrød.
På besøget oplever eleverne, hvordan et professionelt køkken fungerer. De ser, hvordan råvarerne bliver behandlet inden de ender i køledisken eller i delikatesseafdelingens montre og stifter bekendtskab med nogle af de karriereveje, man kan vælge, hvis man brænder for at lave mad.
Byg en vej - Teknologi & asfalt
I Danmark har vi mere end 100.000 kilometer asfalteret vej. Asfalt er den væsentligste del af vores infrastruktur, og vi bruger den til fx veje, pladser, cykelstier og broer – og indimellem i farvede udgaver i forbindelse med færdselssikkerhed, sport, fritid og som æstetisk element i vores byer.
Matematik på bilværkstedet - Volvo
Hvad sker der, når en bil kommer på værksted, og hvordan finder mekanikerne egentlig ud af, hvad der helt præcist er galt med bilen?
I dette undervisningsforløb til matematik lærer eleverne, hvordan de matematiske kompetencer problembehandling, ræsonnement og tankegang kommer i spil i jobbet som bilmekaniker.
Derudover indeholder forløbet også spillet Værkstedet, der tager udgangspunkt i mekanikerens dagligdag. Her skal eleverne opstille hypoteser, bruge udelukkelsesmetoden og benytte sig af logiske strategier for at gennemføre spillet.