Verdensmål i øjenhøjde

FN har vedtaget 17 nye mål for en bedre verden inden 2030. Det er blevet kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde, og dens realisering kræver handling på alle niveauer. Politikere og parlamenter, foreninger og græsrødder, virksomheder og uddannelsesinstitutioner - alle, inklusiv dig og mig, kan være med til at tage ansvar for, at Verdensmålenes visioner bliver til virkelighed.

To af MUNDUs dygtige formidlere kommer med et engagerende oplæg krydret med film, quiz og cases og bringer således målene i øjenhøjde og gør dem håndgribelige.

 

Globale gæstelærere

Få en gæstelærer fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika på besøg. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana. Måske har du brug for en, som kan fortælle om vietnamesisk nytår, om vedvarende energi i Nepal eller om, hvordan det er at flygte fra Afghanistan til Danmark.

MUNDUs gæstelærere sætter gang i elevernes sanser og undren. De tager mange metoder i brug, fra sang, dans og fortælling til film.

Gæstelærerne er indvandrere, som taler et letforståeligt dansk.

Velfærdsteknologi

I forløbet bliver eleverne præsenteret for emnet velfærdsteknologi.

Ved at læse tekster og se filmklip får de viden om, hvad velfærdsteknologi er, og hvordan den kan anvendes i arbejdet med børn og ældre.

Med denne viden, skal de fx forholde sig til personalet og borgeres oplevelse af velfærdsteknologi i praksis: Hvad der taler for og imod - og hvilke udfordringer der kan være ved nogle af de velfærdsteknologiske løsninger.

Film og aktiv læring

Salaam Skole Workshops styrker elevernes aktive deltagelse i undervisningen gennem involverende læringsforløb i forbindelse med vores film og deres temaer. Her kan I arbejde med vores temaer musikalsk og rytmisk, gennem tegning, rollespilsøvelser, forum-teater eller ved at lave jeres egen lille film. Hermed opnås en levendegjort og dybere forståelse for kulturmødet og udviklingslandene. Vores oplægsholder kommer ud til jer på skolen, ser filmen sammen med jer og arbejder dernæst temaerne igennem med eleverne.

Tennis på skemaet

Lær at svinge ketcheren. Tilføj tennis til listen af spil, som dine elever mestrer med dets boldteknikker og spilleregler. Dine elever får en ny oplevelse med det klassiske boldspil. Lokale foreningen står for undervisningen, men skolens egne idrætslærere er også aktive og deltager selv som støtter i undervisningen.
Husk at tilmeldingen til forløbet er direkte til foreningen - se nederst under tilmeldinger

Tapdrup Udeliv, Tennis
Ole S Nielsen
ole.s.nielsen@gmail.com
40 80 17 54

Orienteringsløb - find vej!

Lær at finde vej. Giv dine elever en ny oplevelse i naturen. Hvem sagde Google Maps? Lær selv at lægge ruter på kort og bruge et kompas, hvor elevernes krop og hjerne udfordres. Viborg Orienteringsklub står for undervisningen af jeres elever, men skolens egne idrætslærere deltager som støtter i undervisningen.
Husk at tilmeldingen til forløbet er direkte til foreningen - se mulighederne under sted til højre

Hald Ege Miniregnskov

I Hald Ege Miniregnskov kan I møde dyr og planter fra hele verden. Oplev varmen, lydene og lugtene og kom tæt på de fritlevende dyr.
Udover at være et oplevelsessted er Miniregnskoven også en arbejdsplads for personer med funktionsnedsættelse.

 

Svampetur

Elever i alle aldre kan være med, når vi kigger oppe, nede, under, over og rundt i skoven efter svampe.

Med kurve og håndbøger går vi i skoven og samler svampe.
Sammen forsøger vi at sortere svampene, og alt efter jeres fokus for dagen, kan vi lægge vægt på voksesteder, spiselighed, levevis osv. 
Hvis vi finder spiselige svampe kan vi rense og tilberede dem.

Da Fenrisulven slugte solen - Rollespil

Årene 536 til 660 e.Kr. var nok den sværeste tid at være menneske i på Jorden. Vulkanudbrud flere steder i verden ændrede klimaet og gjorde livsvilkårene katastrofalt hårde for mennesker og dyr.
Måske startede disse voldsomme begivenheder myten om, da Fenrisulven slugte solen, den lange Fimbulvinter og Ragnarok - Verdens undergang.

I dette rollespil befinder eleverne sig i år 536, hvor solen pludselig sortner, og livet bliver hårdt. Guderne er vrede, og ved fælles hjælp skal eleverne finde vej igennem kaos.