Forskningens Døgn - Naturheltenes dag

Kom og mød selveste Naturhelten og eksperter fra Revas, der lærer dine elever, hvordan vi kan sortere vores affald.

Der er dans, fællessang og godt humør på skemaet, når Naturhelten lægger vejen forbi Naturvidenskabernes Hus.

Naturheltenes dag er en sjov aktivitetsdag om natur, affald og genbrug, så skynd dig at booke en dag til din klasse!

Forløbet er del af Forskningens Døgn.

Julebilledbanko - Nissen i nødden

Julen står for døren - og så er det jo en juletradition at komme forbi biblioteket og få en god julefortælling og et spil julebilledbanko. Her kan du i bankospillet møde alle de kendte figurer fra børnebøgerne og høre en god julefortælling fortalt af Erik Kirkegaard. Han opfører fortællingen om Nissen i Nødden. 

Tekstilernes rejse

Hvor kommer vores tøj fra, og hvad sker der med det, når vi ikke kan bruge det mere?

Vi rejser rundt i verden og indsamler ressourcer, så vi til sidst står med et par cowboybukser. 

Bagefter kigger vi på hvad tekstilaffald er, og hvordan vi håndtere det i Viborg Kommune.

Tekstilaffald

Processen fra lineærøkonomi til cirkulærøkonomi kræver, at affaldet arbejder sig op i affaldshierarkiet. Dette er også tilfældet for tekstilaffald, som tidligere hørte til i rest efter sortering. Nu sendes det til genanvendelse, men hvad er tekstilaffald egentlig? Gennem forløbet sætter vi fokus på, hvad tekstilaffald er og hvordan det håndteres i Viborg Kommune. Der bliver plads til debat og egne erfaringer, samt mulighed for at dykke ned i, hvad der egentlig ender i de røde tekstilaffaldsposer i Viborg Kommune.

Brug kroppen i naturen

Naturen udfordrer kroppen og sanserne ved ikke at være jævn og forudsigelig, ved at være næsten uendelig i detaljer og indtryk, ved at stimulere alle sanser (nænsomt) på én gang, ved altid at give mulighed for at ”kravle over hvor gærdet er højest", ved stor variation i bevægelsesmulighederne. Naturen udvikler motorikken ved at kroppen til stadighed udfordres, uanset hvor barnet er i sin formåen og udvikling. Naturen giver mulighed for risikolege.