
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
PRIMÆRT materiale
Dette projekt er et stjerneløb, som foregår i kirken.
Eleverne skal besøge fem poster, som er placeret i og udenfor kirken. Gennem posterne skal de erhverve sig viden om fem kristendomsfaglige emner.
Idérammen er en fremtidsverden, hvor al viden er forsvundet pga. computernedbrud. En vogter står i en bygning (kirken) og har glemt hvorfor. Derfor har han/hun brug for hjælp fra eleverne til at finde den forsvundne viden.
Eksempler fra Fælles Mål
Kristendomskundskab
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kristendom', hvor eleven kan forklare, hvad kristendom er, gengive hovedtræk i kristendommen, herunder folkekirkens betydning i Danmark.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'livsfilosofi og etik', hvor eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper.
Kernen i projektet er et stjerneløb, som foregår i kirken.
Find og bestil undervisningsmaterialet på www.vibsko.dk
OBS! Kirkebesøget arrangeres selv af læreren. Der skal laves en aftale med præsten i den lokale kirke, idet præsten medvirker i løbet og sørger for rekvisitterne til løbet.
Undervisningmaterialet består udover en lærervejledning af et brev fra Vogteren til eleverne. Dette brev sætter dem i den rigtige stemning og forklarer, hvad det er, de skal.
Materialet uddyber, hvad det er eleverne skal i kirken samt indeholder uddybende materiale til efterbearbejdning i klassen.
På klassen arbejder eleverne efterfølgende med et undervisningsmateriale - forskellige opgaver, som passer til de temaer, som de mødte ved de fem poster.
Forløbet foregår i en nærtliggende kirke. Efterfølgende arbejdes der med et undervisningsmateriale hjemme på skolen.
For en del skoler vil der være gå- eller cykelafstand til kirken.
Find bustransport på Rejsekortets prisberegner, bed jeres skolesekretær oprette Erhvervsrejsekort og booke plads hos Midttrafik (på 87 40 82 40), hvis I over 20 rejsende.
Kirkeløbet kan kun foregå med én klasse ad gangen
Aktiviteten foregår i den lokale kirke. Spørg dem om faciliteter
Tilmeldinge foregår på mail - noter antal elever, klasser, klassetrin samt evt. særlige hensyn.
OBS! Kirkebesøget arrangeres selv af læreren.