Grønne Sammen på Energimuseet - Hele året
Vores forbrug har et CO2 aftryk, både ift. de ting, vi køber, og den energi, vi bruger. Skal vi leve mere bæredygtigt, så giver det god mening at kigge på vores forbrug og se, om der er nogle områder, hvor vi kan reducere vores forbrug.
Til Grønne Sammen temaugerne udviklede Energimuseet dette forløb, som sætter fokus på Verdensmål nr. 7, Bæredygtig energi og verdensmål nr. 12, Ansvarlig produktion og forbrug.
Forløbet afvikles i løbet af én dag på Energimuseet.
Dagen bliver bygget op af workshops med fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling.
Skoleteater - mellemtrin
Dette skoleår præsenterer Viborg Kommunes skoleteater følgende forestiling for mellemtrinet:
STRØM – et operaeventyr
Et operaeventyr om at mærke sig selv i en digital tidsalder
STRØM er et operaeventyr med tekst af børnebogsforfatteren Cecilie Eken og musik af komponisten Peter Bruun.
Grøn Rejse
Er I klar til at tage på en spændende rejse, hvor vi arbejder med nogle af tidens vigtigste emner?
På Grøn Rejse dykker vi ned i fremtidens mad, klima, bæredygtighed, dyrevelfærd og teknologi.
En dag fra. kl. 8.45-18.00 på Asmildkloster i Viborg.
Kom med på Grøn Rejse på Asmildkloster Landbrugsskole
Forløbet er et heldags tilbud, hvor klassen får indblik i forskellige elementer i landbrugserhvervet og møder hverdagen på en landbrugsskole.
Romanjagt 6. kl.
For en stor del af de ældste elever i skolen er der mange udfordringer forbundet med læsningen af litteratur - både i skolen og i fritiden:
Nogle har vanskeligt ved at fordybe sig eller mangler den rette motivation til at gå i gang med at læse.
Andre har svært ved at blive inspirerede og finde den rette bog, mens andre igen har svært ved bare at komme i gang og nemt bliver distraheret af forstyrrelser, når de læser.
Det gør, at mange unge næsten har droppet fritidslæsningen og har svært ved at leve op til kravene til læsning i skolen.
Børnenes Stemme tæller - mellemtrin
Viborg Bibliotekerne ser ind i en spændende tid. De eksisterende lokaler for børnebiblioteket og Makerspace skal gentænkes og børnene skal være med!
I efteråret 2025 er vores fokus at indsamle ideer, viden og inspiration, der kan hjælpe styregruppen og arkitekterne til at skabe de bedste rammer for biblioteket som mødested for børn og deres voksne, unge og kultur.
På workshoppen tager vi eleverne med i et design thinking-loop, og ideer og koncepter bygges i LEGO.
De digitale detektiver 4-6. kl.
Detektiv Lakse har brug for dine elevers hjælp. Eleverne forvandles i dette forløb til 'digitiver', når de skal hjælpe detektiv Lakse og hans kælegris Gumlegøj med at løse mysteriet i byen Sladderup.
Hvordan regner man egentligt ud, om noget er misinformation eller desinformation?
Booktalks - Boost læseglæden 4. - 6. kl.
Har dine elever brug for at få sparket gang i læselysten?
Vil du gerne sætte ekstra fokus på læselyst og gode læseoplevelser i din klasse?
Så kan du få en booktalk på biblioteket!
Til en booktalk vil en børnelitteraturformidler fra biblitoteket give sine bedste boganbefalinger til din klasse, og der vil efterfølgende være mulighed for at eleverne kan låne bøgerne med hjem.
Lav podcasts med din klasse 4.-6. kl.
Har du lyst til at bruge podcast- og lydproduktion i din undervisning, men mangler du teknisk udstyr og viden til at komme i gang?
Så kan du booke et klassesæt med fem kufferter, som indeholder alt, hvad I skal bruge for at optage interviews, producere podcasts, sætte lyd til noveller og digte eller skabe en geografisk bestemt fortælling.
Kufferter og præsentation heraf kan bookes på laeringogviden@viborg.dk.
Hack gysergenren med Makerspace Viborg 5-6.kl
Hvordan kan vi bruge Makerspace til en bedre forståelse af gysergenren?
Gennem en idealiseret designproces undersøger vi gysergenrens virkemidler og går i Doktor Frankensteins fodspor. Eleverne skal designe deres perfekte gysermonster – et monster, som vi efterfølgende skaber ved hjælp af genbrugsbamser, micro:bit, servomotorer og lysdioder, der bringer monstrene til live med bevægelse og lys. Der vil for alvor spredes gys og gru i Makerspace!
Booking af Bygge-boxen 25/26
Denne side bruges til booking af Bygge-boxens fysiske rammer.
Her kan I vælge hvornår skibscontainer fyldt med diverse byggematerialer og spændende læringsforløb, kommer til jeres skolegård.
En booking dækker to uger på samme skole, men med mulighed for at vælge to forskellige forløb.
For at se hvilke forløb der er mulige skal I besøge Bygge-boxens udbyderprofil: Bygge-boxen KLC Viborg
NB! MÅ KUN BOOKES AF UDVALGTE