Børn i historien på de fem Halder
Oplev Hald og historien, der knytter sig til stedet.
Via nedslag i Halds historie gennem 500 år opnås et kendskab til børns vilkår og dagligliv gennem tiden.
Aktiviteterne er tværfaglige med afsæt i fagene dansk og historie.
Hald Ege Miniregnskov
I Hald Ege MIniregnskov kan I møde dyr og planter fra hele verden. Oplev varmen, lydene og lugtene og kom tæt på de fritlevende dyr. Udover at være et oplevelsessted er Miniregnskoven en arbejdsplads for personer med funktionsnedsættelse.
Genanvendt Le Mans – konkurrence i sortering
Dette forløb handler på bedste Le Mans-vis om konkurrence med et ekstra fokus på bæredygtig genanvendelse.
Eleverne skal afmontere en motor og en gearkasse uden at noget går i stykker. Alle dele skal genanvendes.
Den gruppe, der først bliver færdig, har vundet!
Bæredygtig Energi
Eleverne ved det godt. De forbruger energi døgnet rundt. Men har de mærket på deres egne kroppe, hvor meget energi, de egentlig forbruger?
Vi inviterer eleverne til en undersøgende undervisning.
Eleverne kommer på opdagelse i energikilders forbrug og effekt. Her skal eleverne bruge deres egen krop som energikilde. Eleverne får bl.a. mulighed for at lave deres eget strøm og undersøge, om de kan holde deres elektricitet kørende på cykeltrukne dynamoer.
Eleverne vil få sved på panden og vind i håret.
Klog på tøjspild 2026
Vidste I, at hver dansker i gennemsnit køber 11 kg tøj om året?
Og at cirka 1/3 af det blot hænger bagerst i skabet og aldrig bliver brugt?
I dette forløb skal dine elever arbejde med tøjspild og med, hvad de selv kan gøre for at mindske det. Eleverne skal blandt andet løse en udfordring med brug af robotter.
Dine elever skal arbejde med tøjspild på mange forskellige måder - både før, under og efter besøget i Naturvidenskabernes Hus.
Der er fokus på, hvad eleverne selv kan gøre, og forhåbentlig kommer de både til at opleve håb og handlekraft!
Hygiejne - husk det nu
Aldrig har så mange haft så megen fokus på god håndhygiejne som i forbindelse med Corona/Covid19.
Med dette Åben-Skole forløb får I både teoretisk viden om og praktiske øvelser til god håndhygiejne.
En dag i jernalderen
Eleverne tages på en rejse tilbage til jernalderen, hvor de prøver kræfter med oldtidens madlavning og aktiviteter.
Hverdagsmad i jernalderen - specialklasser
Tilbud til specialklasser
Hvolris Jernalderlandsby tilbyder et anderledes miljø, hvor tempoet sættes ned samtidig med, at der sker noget. Tilbuddet henvender sig særligt til specialklasser, og vi laver gerne en dag tilrettelagt efter jeres ønsker og behov.
Vi stiller med en formidler. Lærerne hjælper eleverne ved de forskellige aktiviteter og gøremål.
Ulddag på Hvolris
Eleverne møder fårene i bakkerne på Hvolris, evt. i stalden, hvor de får indblik i pasningen af dyrene og lærer, hvordan man omgås dyr. Eleverne hjælper eventuelt med at drive flokken i stald.
Vi fortæller om uldens gode egenskaber og brug af uld i jernalderen. Eleverne får hænderne i den klippede uld og kan føle, se og lugte ulden. De hører om kartning og spinding på håndten og kan selv forsøge sig. Derudover får de lov til at føle på forskellige uldstoffer og se plantefarvet garn.
Alle filter en bold, som de får med hjem.
Globale gæstelærere
Oplev et pust fra en anden verden og få besøg af en gæstelærer fra fx Indien eller Zimbabwe. Eleverne møder en person, som kan fortælle en personlig beretning fra et andet land. Denne beretning kan bidrage til at eleverne får en større mulighed for at forstå verden og at være en deltager i verden. Gæstelærer er fra Afrika, Asien, Mellemøsten eller Sydamerika. Du kan få en historiefortæller fra Iran eller Guinea, en danser fra Senegal eller Venezuela, en musiker fra Trinidad eller Ghana.