Insekthoteller
Det er blevet moderne at have et insekthotel i haven eller på legepladsen. Ideen er god og med de rigtige materialer, mellemrum og hulstørrelser, og med den rigtige placering, kan der ret simpelt laves redepladser til vilde bier og gemmesteder til mariehøns og bænkebidere m.m. Med dette forløb, får I besøg af en naturvejleder, som kan inspirere og hjælpe jer med at bygge insekthoteller og skabe levesteder for dyr på jeres legeplads, så I efterfølgende kan følge dyrene og blive klogere på deres levevis.
Geder
På engen i Undallslund går Naturskolens geder. De er på arbejde og udfører naturpleje. Men de har også en anden rolle i Undallslund: de er gode modeller, når vi skal lære om pattedyr, husdyr, pels, planteædere og gamle folkeeventyr. Alt det kan du få meget mere viden om sammen med en naturvejleder på Naturskolen.
Fuglekasser
De hulrugende fugle, som fx mejser og stære, mangler gamle træer at bygge rede i. Vi hjælper dem med en bolig og gør det samtidig muligt for jer at følge fuglene på nært hold på jeres legeplads.
Fugle
Fugle er den mest taknemmelige dyregruppe at arbejde med, i hvert fald når vi kun tænker på de vildtlevende dyr. Næsten uanset hvor man opholder sig udenfor, vil man kunne se en fugl. Gennem ruderne i institutionen vil børn og pædagoger kunne iagttage fugle på nært hold. Fuglene er meget forskellige, både af udseende og i adfærd. Det er derfor også forholdsvis nemt at finde ud af, hvilken art det er, der hopper rundt derude på legepladsen. Med fuglene er der endnu et plus: de er oplagt som fordybelsesemne året rundt, blot vil fokus ligge forskelligt alt efter årstid.
Vil du med en tur i skoven?
Vil du med en tur i skoven? En tur i skoven med den kendte sang som omdrejningspunkt.
Tæt på dyrene
Kom tæt på Naturskolens og skovens dyr og bliv klogere på pattedyr, fugle og insekter. Mød geder, høns, mus og mange flere.
Mosen - et CO2 depot
Besøg mosen og bliv klogere på biologien, hydrologien og naturpleje.
Mosen er en ukendt naturtype, den er spændende og anderledes. Mosen er vigtig i forståelsen af den danske natur. Og det er vigtigt at vide, hvordan man skal begå sig i en mose.
Naturvejlederen tager klassen med ud til en uforglemmelig oplevelse ude i mosen. Mosens planter undersøges, vi ser på tørv og snakker om mosens bæredygtige ressourcer og mosen som CO2 depot. Vi slutter af med at lave naturpleje med save og ørnenæb.
Besøg en bigård
Biavl er vigtig for samspillet i naturen!
Biernes bestøvning af den vilde flora og en lang række af vore frugttræer, frugtbuske og afgrøder i land- og havebruget er af vital betydning for vores daglige tilværelse.
Ud over betydningen for balancen i naturen spiller biavlens produktion af honning, pollen, voks m.m. en stor rolle.
Bier og biavl på Hald
Sur sur sur – lille bi omkring.
Du kender nok honningbien, som summer omkring blomster om sommeren og samler nektar og pollen.
Men vidste du f.eks. at:
- bierne skal besøge 20 millioner blomster, for at lave et glas honning
- en bifamilie bruger 8 kg honning som flyvebrændstof for at lave 1 kg honning til biavleren
- en bi flyver 30.000 km på en liter honning
- en bidronning lægger 2.500 – 3.000 æg i døgnet i højsommeren
- en bifamilie kan overvintre ved temperaturer helt ned til minus 45 grader
Krible krable-rygsæk
En Krible Krable-rygsæk indeholder grej til undersøgelser af smådyr på LAND. Rygsækken indeholder bl.a. bøtter, fangstnet og en Forskel-Lighedsdug, som er udviklet af vores helt egen naturvejleder Michael Winther. Naturskolen har i alt seks rygsække til udlån.