Grønne Sammen på Energimuseet - Hele året
Vores forbrug har et CO2 aftryk, både ift. de ting, vi køber, og den energi, vi bruger. Skal vi leve mere bæredygtigt, så giver det god mening at kigge på vores forbrug og se, om der er nogle områder, hvor vi kan reducere vores forbrug.
Til Grønne Sammen temaugerne udviklede Energimuseet dette forløb, som sætter fokus på Verdensmål nr. 7, Bæredygtig energi og verdensmål nr. 12, Ansvarlig produktion og forbrug.
Forløbet afvikles i løbet af én dag på Energimuseet.
Dagen bliver bygget op af workshops med fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling.
Kul på bålet
Vidste du, at man selv kan lave kul?
I dette forløb arbejder eleverne med den praktiske fremstilling af kul.
De får en egen og praktisk erfaring med ressourceforbrug og muligheder, når de skal forvandle træ til kul.
Rødder på bål
Madmod og rodfrugter og bålmad - det rimer!
I hvert falt i dettet forløb, hvor børnene møder sæsonens rodfrugter og skal samarbejde i mindre grupper om at lave rodfrugter om til en dejlig ret, der tilberedes på skolehavens bålkomfurer.
Giv jeres elever en dejlig dag, der styrker deres klassetrivsel, og gør eleverne mere madmodige.
Eleverne lærer også hvordan man faktisk tænder et bål.
Rundt om frøet
Vi skal lære om frøets rejse fra frø til spire og videre til plante.
Undervejs bliver vi klogere på, hvilke vækstbetingelser der skal til, for at en plante kan gro. Vi har sammen dekoreret plantepinde, så vi kan huske, hvad vi hver især har sået, og de små spirer får vi med hjem til skolen, hvor vi kan følge deres udvikling.
Kom Tæt På Klimavenlige Fødevarer
Mød CONCITOs Klimaambassade og vær med til at opdage, hvorfor og hvordan mad og klimaaftryk hænger sammen. Sammen skal vi undersøge, hvor der lokalt findes grønne løsninger inden for produktionen og forbruget af fødevarer. Forløbet introducerer eleverne til grønne, lokale fødevareløsninger, som de selv skal udforske og arbejde med i praksis.
Lokalt forankret bæredygtighedsundervisning
Bliv klogere på alle de muligheder I har for at tage naturfagsundervisning om klima og bæredygtighed med udenfor skolens matrikel.
Til denne workshop vil vi med fysiske kort og simple vidensdelingsøvelser dykke ned i Viborgs mange grønne læringsmiljøer, eksterne undervisningsudbydere, og hvordan I i jeres fagteam sammen kan tænke lokalområdet ind i jeres naturfagsundervisning.
Natura 2000 i Mønsted Kalkgruber
Natura 2000-områderne er beskyttede områder i EU. Områderne skal beskytte naturtyper og vilde dyre-og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Mønsted har vi verdens største kalkgruber. Oplev en smuk verden under jorden og oplev den sjældne og smukke natur, som omgiver stedet, som er en del af Natura -2000.
Sikkert vand til landsbyen
Hvordan kan man bedst forsyne en landsby med rent drikkevand ved hjælp af solceller og pumper?
I kommer til at arbejde med, hvordan solenergi, bæredygtige batterier og pumper har et stort potentiale for at sikre rent drikkevand på steder med usikker energiforsyning.
Forløbet afvikles i samarbejde med Bjerringbro Gymnasium.
Aktiviteten ved Bjerringbro Gymnasium foregår udenfor uanset vejret, så det er vigtigt med fornuftigt tøj og fodtøj.
Bjerringbro Gymnasium ligger 100 m fra Naturvidenskabernes Hus, så vi går derover.
Egetræet for 1. klasser
Mød Naturskolen i jeres lokale natur og lær om træer, at være på tur og være ude - med egetræet som gennemgående tema.
Forløbet tilbydes alle 1. klasser i Viborg Kommune, vi kommer ud til jer og tager gerne flere klasser samme dag. Forløbet kan gennemføres med to klasser på en formiddag f.eks. kl. 08.30-10.00 og kl. 10.00 - 11.30.
LEGO Build the Change med Mønsted Kalkgruber
Vær med, når vi slipper legoklodserne løs og bygger innovative løsninger for de over 12.000 flagermus, der overvintrer i Mønsted Kalkgruber.
Flagermus er naturens natlige helte – de holder skadedyr nede og bestøver planter. Men når de vågner fra deres vinterdvale, har de brug for vores hjælp for at overleve i en verden, der forandrer sig.
Eleverne bliver introduceret til lokale problemstillinger, der handler om de udfordringer, som flagermusene møder, når de vågner af deres dvale i Mønsted Kalkgruber.