Knæhøj jernalder

Et jernalderbesøg for de små.

Børnene møder vores får og geder. Fårene på Hvolris er Gute Udegangsfår. Vi hører om deres helt fantastiske uld. Gederne er Dansk Landrace. Nogle af vores geder vil meget gerne snakkes med, mens andre er mere reserverede. Fårene er nysgerrige, men ikke snakkesalige. Børnene lærer, hvordan de skal omgås dyrene og erfarer, hvor forskellige dyr kan være af natur.

De oplever og lærer om dyrene og livet i jernalderen.

Golf i skolen – Driving is funny (Karup)

Navn
Foreninger i skole og dagtilbud

For de fleste elever er golf en ny og ukendt disciplin i idræt. Derfor mødes eleverne her på lige vilkår til en fælles oplevelse.

Eleverne skal udvise samarbejdsevner og social opmærksomhed i forhold til de idrætslige aktiviteter. Den etik og moral, der lægges vægt på i golf, er med til at fremme den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling. Man er sin egen dommer, og vil dermed få forståelse for fairplay. Eleverne er i samspil med naturen og bliver udfordret både fysisk og psykisk sammen med andre og lærer dermed deres egne reaktioner at kende.

100 gange varmere end solen

Navn
Jydsk Plade Bearbejdnings Center A/S

På Jydsk Plade Bearbejdnings Center i Rødkærsbro udnyttes de nyeste teknologier i produktionen af metalkonstruktioner til blandt andet flyindustrien. Det er et imponerende syn, når laserskæreren med temperaturer op til 600.000 grader laver et fint snit i op til 25 mm tykt stål.

Matematik med stopmotion

Navn
Animated Learning Lab, The Animation Workshop

Animér en regnestrategi, levendegør pizzamatematik eller lav ligninger med æbler, pærer og bananer.

I dette forløb arbejder vi med stopmotion og matematik. 
Vi arbejder ud fra elevernes faglige niveau og laver sjove matematikfilm. Der kan divideres, ganges, lægges til og trækkes fra, og knokler man lidt med brøker, kan stopmotion hjælpe på vej.

Grib battet og vær fair - that’s cricket

Navn
Foreninger i skole og dagtilbud

Cricket er et sjovt og anderledes slagspil, hvor samarbejde og fairplay er i højsædet.

I cricket handler det – modsat mange andre sportsgrene i dag – ikke udelukkende om at vinde, men om at vinde på den rigtige måde i henhold til “the spirit of cricket”. Dette indebærer blandt andet, at udøverne udviser respekt for hinanden og for spillet, hvilket eksempelvis kommer til udtryk ved, at cricketspillere klapper ad både med- og modspillere, hvis de har lavet en flot præstation, og respekterer dommerkendelser uden brok.

Audio-visuel engelsk

Navn
Animated Learning Lab, The Animation Workshop

Trænger din klasse til en ny vinkel på engelskundervisningen? Så er dette forløb måske noget for jer!

Vi underviser i stopmotion på engelsk, hvor eleverne skal lave en film med engelsk voice over.

Her er der mulighed for at vælge mellem flere animations teknikker;

  • pixillation, hvor eleverne skal bruge sig selv som dukker
  • claymation med ler
  • cut out med karton.

Vi kommer også ind omkring brugen af storyboard.

 

Kend dit børnebibliotek- På eventyr 1-2. kl.

Den første tur på biblioteket er en spændende oplevelse, som sætter spor i elevernes erindring. Vi inviterer ind i en verden fuld af litteratur og fortællinger. Formålet er at sætte fantasien i gang og danne grobund for børns læseglæde. Vi tager eleverne med til en præsentation af bibliotekets mange tilbud til netop deres alderstrin. Vi fortæller eleverne om skøn- og faglitteratur, fakta og fiktion. Vi har fokus på inspiration til ny litteratur og læseglæde hos eleverne samt på kendskab til børnebiblioteket som et rart sted at være.