Knæhøj jernalder
Et jernalderbesøg for de små.
Børnene møder vores får og geder. Fårene på Hvolris er Gute Udegangsfår. Vi hører om deres helt fantastiske uld. Gederne er Dansk Landrace. Nogle af vores geder vil meget gerne snakkes med, mens andre er mere reserverede. Fårene er nysgerrige, men ikke snakkesalige. Børnene lærer, hvordan de skal omgås dyrene og erfarer, hvor forskellige dyr kan være af natur.
De oplever og lærer om dyrene og livet i jernalderen.
Golf i skolen – Driving is funny (Karup)
For de fleste elever er golf en ny og ukendt disciplin i idræt. Derfor mødes eleverne her på lige vilkår til en fælles oplevelse.
Eleverne skal udvise samarbejdsevner og social opmærksomhed i forhold til de idrætslige aktiviteter. Den etik og moral, der lægges vægt på i golf, er med til at fremme den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling. Man er sin egen dommer, og vil dermed få forståelse for fairplay. Eleverne er i samspil med naturen og bliver udfordret både fysisk og psykisk sammen med andre og lærer dermed deres egne reaktioner at kende.
100 gange varmere end solen
På Jydsk Plade Bearbejdnings Center i Rødkærsbro udnyttes de nyeste teknologier i produktionen af metalkonstruktioner til blandt andet flyindustrien. Det er et imponerende syn, når laserskæreren med temperaturer op til 600.000 grader laver et fint snit i op til 25 mm tykt stål.
Brovagten ved Virksunddæmningen
Få en rundvisning af brovagten på Virksunddæmningen, hvor der er fokus på dæmningens og slusens funktioner.
Hænderne op med Diggi
Hænderne op med Diggi er et aktivt forløb, som kobler bevægelse og læring i dansk og matematik. Bevægelse, bevægelsesglæde og brug af bolde er tænkt ind som en naturlig og integreret del af undervisningen i fagene. Der er samtidig fokus på trivsel, og derfor arbejder eleverne på tværs af grupper og klasser, hvor de i fællesskab skal løse opgaver og udfordringer. Forløbet kan bruges som en temauge eller spredes over fire uger, hvor man for eksempel har forløbet en dag om ugen.
Niels Bugges forbandelse - gådejagt ved Hald
Smarte rettigheder
Aktivt og kreativt forløb om børns rettigheder med brug af smartphones.
Fra råvarer til frokost - Føtex Viborg
Kom ud og mød en detailslagter i Føtex Viborg og oplev, hvordan de arbejder med mad og madlavningsteknikker.
I dette undervisningsforløb til madkundskab skal eleverne sylte, bage og lave kødpålæg, som skal samles til traditionelle stykker smørrebrød.
På besøget oplever eleverne, hvordan et professionelt køkken fungerer. De ser, hvordan råvarerne bliver behandlet inden de ender i køledisken eller i delikatesseafdelingens montre og stifter bekendtskab med nogle af de karriereveje, man kan vælge, hvis man brænder for at lave mad.
Matematik på bilværkstedet - Ejner Hessel
Hvad sker der, når en bil kommer på værksted, og hvordan finder mekanikerne egentlig ud af, hvad der helt præcist er galt med bilen?
I dette undervisningsforløb til matematik lærer eleverne, hvordan de matematiske kompetencer problembehandling, ræsonnement og tankegang kommer i spil i jobbet som bilmekaniker.
Derudover indeholder forløbet også spillet Værkstedet, der tager udgangspunkt i mekanikerens dagligdag. Her skal eleverne opstille hypoteser, bruge udelukkelsesmetoden og benytte sig af logiske strategier for at gennemføre spillet.
Besøg dit lokalhistoriske arkiv - mellemtrin
Få inspiration til, hvordan du kan bruge det lokalhistoriske arkiv ved jeres skole. Benyt undervisningsmaterialet, som er bygget op omkring et besøg på et lokalhistorisk arkiv. Forløbet har fokus på udviklingen af skolelivet i lokalområdet og er beskrevet udførligt på Meebook, hvor både lærer og elever bliver taget i hånden og guidet igennem læringsforløbet, som indeholder både forberedelse inden besøget og efterbehandling af besøget.