Matematik med stopmotion

Animér en regnestrategi, levendegør pizzamatematik eller lav ligninger med æbler, pærer og bananer.

I dette forløb arbejder vi med stopmotion og matematik. 
Vi arbejder ud fra elevernes faglige niveau og laver sjove matematikfilm. Der kan divideres, ganges, lægges til og trækkes fra, og knokler man lidt med brøker, kan stopmotion hjælpe på vej.

Besøg et plejehjem

Plejecentrene er en del af lokalsamfundet. Måske bor nogle af børnenes bedsteforældre på et plejehjem i Viborg Kommune. I den forbindelse kan det være oplagt at tage kontakt til et af børnenes bedsteforældre i forbindelse med et plejehjemsbesøg. Under besøget møder elever og ældre hinanden fx i plejecentrets fællesareal til fælles leg og læring. Brug eventuelt besøget til at træne elevernes læsning. Forløbet kan også bruges til at give eleverne en forståelse af demens, og hvad der sker, når de gamler begynder at glemme.

LEGO Spike - Dyrehospitalet 2026

Gennem en spændende fortælling om kæledyr skal dine elever hjælpe sårede kæledyr hen på et dyrehospital. 

Eleverne arbejder med at bygge LEGO-dyret Otto. 
De skal herefter få Otto til at gøre bestemte ting vha. blokprogrammering og på denne måde blive fortrolige med programmeringsfladen. 

Eleverne bygger en selvvalgt robot, der skal hjælpe de sårede kæledyr hen på dyrehospitalet.

Vi arbejder med LEGO Spike robotter og IPads, og vi har nok udstyr til, at eleverne kan arbejde sammen to og to. 

 

Skolebesøg på egen hånd

Det er gratis for dig og din klasse at besøge Viborg Kunsthal på egen hånd - alle børn og unge under 18 år kommer gratis ind på kunsthallen. 

Ved et besøg på egen hånd, så kan I frit gå på opdagelse og udforske vores aktuelle udstillinger. 

 

Udstillinger i skoleåret 2025/2026:

 

19.09.2025 - 11.01.2026

Lake Life - Gruppeudstilling

Cyper Citadel af Johannes Holt Iversen

 

23.01. - 10.05.2026

Birds of Paradise af Karim Boumjimar

Valgfag: "Erhverv og Uddannelse"

Det er aldrig for tidligt at blive nysgerrig på erhverv og uddannelse.
...altså få lov til at udforske og afprøve forskellige erhverv og snuse til forskellige uddannelser, så man som elev bedre kan foretage et kvalificeret valg om sin fremtidige uddannelses- og karrierevej.

Derfor tilbyder Rejseholdet hjælp til at etablere "Erhverv og Uddannelse" som valgfag i udskolingen på jeres skole.

Valgfaget er ikke kun for de, som er i tvivl om deres uddannelsesvalg, men også for de, som måske gerne vil udfordres på deres valg. 

 

Ulbjerg Klint - stranden

Mærk vind og vand når vi undersøger og udforsker naturtyperne klint og strand. Et besøg på stranden byder hver gang på nye sanselige oplevelser og opdagelser af mange forskellige slags. 

Vær opmærksom på, at man er ekstra meget eksponeret for vejret ved klinten. Det er derfor en god ide med et ekstra lag tøj og evt. regntøj. 

Vil du med en tur på heden

Vi oplever den storslåede natur på hedeegnen på tætteste hold.
Dyr, planter, måske bær til marmelade.

Heden er en naturtype, som vi har mange steder på Viborgegnen. Engang var der hede hele vejen rundt om byen.
Heden har været hjem for mennesker og dyr igennem hundredvis af år. Det er vigtigt at kende den særegne naturtype, for at kunne passe på den. At vide, at den i sin tid er skabt af mennesker, og at den vil forsvinde, hvis mennesket ikke passer på den.

NY I BUSSEN

Hvis man ikke har prøvet det før, kan det være overvældende at stige på en bus:
Hvordan får man bussen til at stoppe?
Hvilken dør skal man bruge?
Hvordan køber man billet?
Hvor må man sidde?
Hvordan får man bussen til at standse, når man skal af igen?

Alt det og meget mere får eleverne svar på i dette forløb - også så skal de også ud at køre i bussen.

'NY I BUSSEN' er et færdigudviklet koncept til 0. og 1. klasse i folkeskolen.