Book et besøg hos en landmand

På linket nedenfor finder du alle de steder, hvor landbrugs- og fødevareerhvervet byder skoleklasser indenfor. Klik på kortet i nærheden af din skole. Brug muligheden for at komme ud af klasseværelset og på opdagelse i virkeligheden.

Aftale om besøg laver du direkte med landmanden eller med virksomheden. Se hvordan ved den enkelte virksomhed eller gård.

Se bookingsiden her: Besøg et landbrug med dine elever. Find mere end 300 landmænd her! (lf.dk)

Fortællinger fra Unge med Flugterfaringer

Gennem fortælling og dialog giver Fortællerne i DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, eleverne indsigt i hvordan livet som ung i Danmark kan se ud på mange forskellige måder. 

Hver fortælling er forskellig og giver blandt andet perspektiver på livet på flugt, skabe et nyt liv i Danmark, midlertidighed, rettigheder, aktivisme, uddannelse, relationer, identitet og om håb og drømme for fremtiden. Fælles for alle historierne er, at de giver et indblik i aspekter af livet som ung med flugterfaringer, som ofte under- og misrepræsenteres i de danske medier.

Rådhuset som arbejdsplads - TO GO

Hvem arbejder egentlig på rådhuset?
Hvilke opgaver har de ansatte?
Og hvilke (ud)dannelsesmæssige baggrunde har de?

I dette forløb får din klasse besøg af en række forskellige mennesker, der alle er ansat på rådhuset og repræsenterer forskellige erhverv i den store arbejdsplads.

Forløbet kan indtænkes som en del af samfundsfagsundervisningen, et element valgfaget 'Erhverv og uddannelse', et tværfagligt temaarbejde om medborgerskab eller noget helt fjerde, som er meningsgivende på jeres skole.

Boldbasis og boldspil med Rocket Padel

Padeltennis i skoletiden.

Kom på besøg hos Rocket Padel med klassen, og prøv at spille padel.

Padel en forholdvis ny ketchersport, som er lettere at spille end fx. tennis. Rigtig mange voksne er allerede faldet for sporten, men hos Viborg Padel kunne vi rigtig godt tænke os også at få ungdommen i gang.

Når I kommer på besøg hos Rocket Padel, vil der være en vejleder til stede, som vil hjælpe med spillets regler, grundslag, træningsøvelser, små turneringer, mm.
Forløbet aftales på forhånd mellem vejleder og klassens lærer.