
PRIMÆRT materiale
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Gennem fortælling og dialog giver Fortællerne i DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, eleverne indsigt i hvordan livet som ung i Danmark kan se ud på mange forskellige måder.
Hver fortælling er forskellig og giver blandt andet perspektiver på livet på flugt, skabe et nyt liv i Danmark, midlertidighed, rettigheder, aktivisme, uddannelse, relationer, identitet og om håb og drømme for fremtiden. Fælles for alle historierne er, at de giver et indblik i aspekter af livet som ung med flugterfaringer, som ofte under- og misrepræsenteres i de danske medier.
Med et oplæg fra Fortællernetværket sættes ansigt på nogen af de samfundsdebatter om integration, diskrimination, identitet og medbestemmelse som fylder i den offentlige debat, men hvor unge med flugterfaringers egne stemmer sjældent inddrages, og eleverne får mulighed for at blive klogere på disse temaer en ligeværdig samtale.
Formålet med forløbet er at eleverne får indsigt i, at der er mange forskellige måder at være ung på i Danmark.
Eleverne stifter bekendtskab med, og kan reflektere over oplevelser af at være flygtet og livet med midlertidig opholdstilladelse, hvad hjem betyder og om rettigheder i Danmark og globalt.
Eksempler på Fælles Mål:
Samfundsfag
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'politik', hvor eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger. Med særligt fokus på 'det politiske system, retsstat og rettigheder'.
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'sociale og kulturelle forhold', hvor eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. Med særligt fokus på 'social differentiering'.
Dansk
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'fortolkning', hvor eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
- Der arbejdes indenfor kompetenecområdet 'kommunikation', hvor eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.
Historie
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng', hvor eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger.
Kristendomskundskab
- Der arbejdes indenfor kompetenceområdet 'livsfilosofi og etik', hvor eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper.
En af DFUNK’s Fortællere vil formidle sin personlige fortælling og derefter åbne op for spørgsmål og dialog med eleverne.
De første 15 minutter af fortællerbesøget bruges på fortællerens historie. Dernæst vil der være 45 minutter, hvor fortælleren går i dialog med eleverne. Her vil fortælleren både prøve at få eleverne til at reflektere over oplæggets indhold og svare på spørgsmål fra dem.
Fortælleren har ansvar for rummet i den time, de besøger klassen, og sørger for at sætte rammen og styre samtalen efterfølgende. Læreren må meget gerne deltage i dialogen og stille spørgsmål, hvis eleverne ikke er så aktive.
Eleverne kan med fordel kort sætte sig ind i hvem DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom - Find link som 'PRIMÆRT materiale' længere nede på siden.
Derudover vil læreren modtage et forberedelsesmateriale, der har til formål at starte en snak i klassen, om hvordan man skaber et trygt rum for hinanden og for andre.
Materialet indeholder en guide til læreren, der skal forberede læreren på hvem Fortælleren er, og kort præsentere dette for eleverne, som også skal overveje hvilke spørgsmål de vil stille.
Efter oplægget får klassen mulighed for at lave en brevskrivningsøvelse, hvor de skal skrive et brev til Fortælleren, som skal få dem til at reflektere over det, de har hørt.
Derudover får de mulighed for at se korte personlige film med tilhørende spørgsmål, som skal få eleverne til at reflektere over bla. hvad hjem betyder for dem, hvor man finder styrke, og hvordan kampen for statsborgerskab ser ud.
For at skabe sammenhæng mellem dette forløb og elevernes læring i klasselokalet, er det en god idé at koble forløbet til et emne, I arbejder med før og efter.
Find inspiration under ’undervisningsmateriale’, hvor der er linket til relevante forløb på forskellige portaler.
Oplægget afvikles på jeres skolen
Oplæggene kan afholdes for mange klasser på en gang
Muligvis behov for powerpointvisning
Book på linket herunder.
Har du spørgsmål? Kontakt Olivia Lincoln
