Kreativ Workshop
Oplev samtidskunst på Viborg Kunsthal. Her er der mulighed for at udforske de materialer og tematikker, som eleverne møder på den aktuelle særudstilling. Forløbet kan skræddersyes præcist til jeres klasse og behov, idet hvert forløb tilrettelægges og målrettes specifikke klassetrin og ønsker.
Udstillinger i skoleåret 2025/2026:
24.01. - 11.05.2025
Colour Instruments af Christina Augustesen
24.01. - 11.05.2025
Memory af Benedikte Bjerre & Johannes Büttner
Introduktion til udstilling
Tag din klasse med til en kort introduktion til én af kunsthallens aktuelle udstillinger. Her bliver I introduceret til udstillingen, kunstneren og værkerne, så I efterfølgende kan gå på opdagelse på egen hånd og evt. arbejde videre med spørgsmål, som du har forberedt til eleverne.
Udstillinger i skoleåret 2025/2026:
24.01. - 11.05.2025
Colour Instruments af Christina Augustesen
24.01. - 11.05.2025
Memory af Benedikte Bjerre & Johannes Büttner
16.05. - 09.06.2025
Grafik, design og trykmetoder - Nørhaven
Hvilke former for trykmetoder og maskiner bruges, når et trykkeri skal trykke magasiner, plakater, bøger eller T-shirts i Danmark? Og hvordan blandes de rigtige farver så de matcher kundens behov?
Det bliver eleverne klogere på i undervisningsforløbet grafik, design og trykmetoder for 5.-7. klasse i billedkunst.
Kulturspor - Billedkunst
Kulturspor er Viborg Kulturskoles tilbud til folkeskolerne i Viborg Kommune.
Kulturspor skal give alle børn og unge adgang til et aktivt skabende liv med varieteret kultur.
I kulturspor møder elever inddragende og engagerede kunstnere, der sammen med lærer(e) fra grundskolen planlægger og gennemfører et forløb i et ligeværdigt forhold.
Hele klassen modtager undervisning inden for et billedkunstfagligt område som en del af billedkundervisningen.
Forløbet strækker sig over 12 lektioner. Her arbejdes med alt fra keramik, collage til instalationer mm.
Kunstsamtale - en dialogbaseret omvisning
Gennem en dialogbaseret omvisning oplever, diskuterer og forholder eleverne sig til den aktuelle kunstscene og de kunstneriske udtryk, der er del af den tid, de selv tilhører.
Udstillinger i skoleåret 2025/2026:
24.01. - 11.05.2025
Colour Instruments af Christina Augustesen
24.01. - 11.05.2025
Memory af Benedikte Bjerre & Johannes Büttner
16.05. - 09.06.2025
Exit Stage præsenterer: The Church of Very Rich Angels
Guldalder og Romantik
Få et indblik i tiden omkring den danske guldalder og romantikken med udgangspunkt i P.C. Skovgaards landskabsmaleri. Der kan arbejdes fagfagligt eller tværfagligt inden for dansk, kristendom, historie eller billedkunst forud for besøget på Skovgaard Museet.
Løb gennem Danmarks Kirkehistorie
Eleverne kommer på et løb (se undervisningsvejledningen) gennem Woop-app'en, hvorved de bruger den viden, de har fået med sig i undervisningen.
Byg en bæredygtig bro - i metal!
En bro skal både kunne bære og være bæredygtig.
I dette forløb vil eleverne få mulighed for at eksperimentere og undersøge forskellige materialers styrke i forhold til at bygge en bro. Eleverne vil særligt undersøge metal som materiale og hvordan det, modsat spaghetti, kan bøjes og bære en bro.
Hvad er meningen?
Hvad er meningen? består af tre dele, som giver forskellige tilgange til Joakim Skovgaards værker. Formidlingsforløbet knytter sig til Skovgaard Museet, Viborg Domkirke og www.hvadermeningen.nu. Hver del kan fungere alene, men i sammenhæng giver de en forståelse af Skovgaards billedunivers og en mulighed for refleksion over egne spørgsmål og holdninger til liv, kunst og tro.
Besøg Viborg Domkirke
Tag i Viborg Domkirke med klassen, besøget sker på egen hånd, efter forudgående aftale med kirketjernerne (se oplysningerne nederst på siden), og oplev kirkens atmosfære samt Joakim Skovgaards kalkmalerier og oliemalerier, som er en protestantisk billedbibel.