
Tekster til forløbet "Fællesskab og ensomhed": Cecil Bødker, "Døvens dør" fra novellesamlingen "Tyren og andre noveller", 1993. Iben Krogsdal, "Bukserne" fra novellesamlingen "Stenen under sengen", 2017. Tekster til forløbet "Skyld og tilgivelse": Cecil Bødker, "Vædderen", fra novellesamlingen "Tyren og andre noveller", 1993. Iben Krogsdal, "Uret", fra novellesamlingen "Stenen under sengen", 2017.
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
SEKUNDÆRT materiale
Forløbet findes også som meebook-forløb. Søg på titlen under 'ShareIT'.
Hvad er meningen? består af tre dele, som giver forskellige tilgange til Joakim Skovgaards værker. Formidlingsforløbet knytter sig til Skovgaard Museet, Viborg Domkirke og www.hvadermeningen.nu. Hver del kan fungere alene, men i sammenhæng giver de en forståelse af Skovgaards billedunivers og en mulighed for refleksion over egne spørgsmål og holdninger til liv, kunst og tro.
Hvad er meningen? er et interaktivt formidlingstilbud om livets store spørgsmål. Det tager udgangspunkt i Joakim Skovgaards udsmykning af Viborg Domkirke med bibelske motiver og er vedkommende, sjovt og lærerigt for særligt skoleklasser og konfirmander.
Målet med Hvad er meningen? er at stimulere sanser, fantasi og intellekt og bidrage til nye oplevelser af Skovgaards værker på museet og i Viborg Domkirke. Hvad er meningen? åbner op for nysgerrighed, undren og meddigtning og giver lyst til refleksion over kunst, tro og personlige livsspørgsmål. Hvad er meningen? giver en forståelse af nogle af de kristne motiver i domkirken, så man kan relatere dem til sit eget liv og opnå en forståelse af vores fælles kulturelle arv.
Forløbet starter med en introduktion til Skovgaard Museet og Joakim Skovgaards totaludsmykning af Viborg Domkirke. Herefter følger et besøg i Domkirken, hvor eleverne i grupper spiller på tablets og besvarer spørgsmål omkring udvalgte værker. Der findes to forskellige tablets-spil med hvert sit tema, som man på forhånd vælger det ene af. De to temaer er Fællesskab og ensomhed samt Skyld og tilgivelse. Besøget afsluttes på Skovgaard Museet.
Arbejde med det valgte tema og med kalkmalerier.
Fortsat arbejde med at lave tegneserier eller kalkmalerier hjemme. Det vil også være oplagt at læse tekster med de samme temaer, som man har arbejdet med under besøget.
Skovgaard Museet
Domkirkestræde 2-4
8800 Viborg
Forløbet finder sted på Skovgaard Museet og i Viborg Domkirke.