Situationsrollespil – Antimobberi

Oplev en verden af situationsrollespil, der fremmer forståelse og samskabelse i konfliktsituationer med fokus på antimobning.

Deltagerne opdeles i grupper og arbejder med et emne, hvor de skaber et teaterstykke på max. 5 minutter om en kritisk situation (enten selvvalgt eller noget jeg har valgt). 

Herefter udvikler de et nyt situationsspil, der viser, hvordan situationen bør håndteres. 

På denne måde får børnene mulighed for at italesætte og kropsliggøre svære situationer fra deres hverdag, hvilket styrker fællesskab og empati.

Rollespil – leg, dannelse og viden

Velkommen til en interaktiv verden, hvor hver handling og samtale væver et magisk net af forbindelser. 

Gennem rollespil skaber vi et rum, hvor leg, dannelse og eventyr smelter sammen i en oplevelse af opdagelse og innovation.
Et eventyr fyldt med dannelse. Her udforsker vi ikke blot historier, men også skjulte hemmeligheder, der åbner for nye erkendelser og dybere forståelse af os selv og hinanden. Samskabelse, natur og magiske elementer. 

Heksen og det magiske univers

Heksen og det magiske univers

Træd ind i en verden af naturlig visdom, samskabelse og universets energier!

Denne workshop er en legende og musisk oplevelse, hvor vi sammen udforsker naturens hemmeligheder, dens cyklusser og magien i heksens univers.

Med respekt og forståelse for naturens universelle energier skaber vi rum for fordybelse, samskabelse og dannelse.

Egetræet for 1. klasser

Mød Naturskolen i jeres lokale natur og lær om træer, at være på tur og være ude - med egetræet som gennemgående tema.

Forløbet tilbydes alle 1. klasser i Viborg Kommune, vi kommer ud til jer og tager gerne flere klasser samme dag. Forløbet kan gennemføres med to klasser på en formiddag f.eks. kl. 08.30-10.00 (klasse I) og kl. 10.00 - 11.30 (klasse II).

PULSÅREt: Sportspraktikdag 2026 (for 5. kl.)

PULSÅREt: Sportspraktikdag er for alle 5. klasser fra folkeskoler i Viborg Kommune.

Dagen er en del af et samlet koncept for samarbejde mellem skoler og lokale idrætsforeninger, der skal sikre at alle elever får adgang til et bredt spekter af 10 forskelligartede lokale idrætsforeninger gennem skoletiden.

De 10 forskellige idrætter organiseres på hver sin årgang og uge i et samlet årshjul.Tilmeldingsfrist på dette forløb: 10.03.2026

 

Teambuilding 25/26

Få klassen rystet sammen, og lad eleverne finde nye styrkesider hos sig selv og hinanden.

Vi kombinerer sjove aktiviteter med samarbejdsøvelser i naturen. Eleverne forlader deres tryghedszone og bliver udfordret på egne grænser.
Samarbejde og kommunikation er i højsædet.

Vores teambuilding er altid individuel og bliver først tilrettelagt efter samtale med kontaktlæreren.

Klatring 25/26

Har I lyst til at prøve kræfter med og bryde nogle grænser i højderne?
Så tilmeld jer et klatringsforløb.

Vi laver sportsklatring på Viborg Ungdomsskoles udendørs klatrevæg.
Vi stiller al udstyr til rådighed, og forløbet vil som udgangspunkt foregå på Reberbanen 13 i Viborg.

Vi forventer, at eleverne møder op i tøj de kan bevæges sig i.

NB! 9 elever ad gangen er aktive omkring klatring. Læreren har ansvaret for at aktivere de øvrige elever i klassen

En dag på vandet 25/26

Den indre vandhund slippes løs, og vi arbejder med en forståelse og accept af egne og andres grænser.

Det bliver en dag, hvor vi prøver grænser af, og eleverne kommer ud af deres comfortzone i et trygt og sikkert tilrettelagt forløb.

 

Fortællinger fra Unge med Flugterfaringer

Gennem fortælling og dialog giver Fortællerne i DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, eleverne indsigt i hvordan livet som ung i Danmark kan se ud på mange forskellige måder. 

Hver fortælling er forskellig og giver blandt andet perspektiver på livet på flugt, skabe et nyt liv i Danmark, midlertidighed, rettigheder, aktivisme, uddannelse, relationer, identitet og om håb og drømme for fremtiden. Fælles for alle historierne er, at de giver et indblik i aspekter af livet som ung med flugterfaringer, som ofte under- og misrepræsenteres i de danske medier.

Fra Romantik til Modernisme

Dette undervisningsforløb undersøger overgangen fra romantikken til modernismen med fokus på landskabsmaleriets udvikling.

Eleverne vil analysere, hvordan natur og landskab er blevet skildret fra guldalderen til modernismen, og hvordan skiftet i udtryk kan afspejle skiftende samfundsforhold, verdenskrige og national identitet. 

Gennem billedanalyse, kulturforståelse og kritisk refleksion vil de udvikle en dybere teoretisk og sanselig forståelse af landskabsmaleriets udvikling fra guldalderen til modernismen i en aktuel kontekst.