
KLC Viborg er flere veje til læring
KLC Viborg har til formål at samle og formidle en lang række tilbud fra eksterne læringsmiljøer for børn og unge fra 0-18 år i skole- og dagtilbudstid.
Med KLC Viborg ønsker Viborg Kommune at understøtte den åbne skole og dagtilbud. Visionen er at have Danmarks bedste åbne skole og dagtilbud.
Denne vision kommer til udtryk i Det Fælles Fundamenet.
KLC Viborg drives og udvikles i Børn og Unge i tæt samarbejde med andre forvaltninger i kommunen og er som sådan et godt eksempel på det gode, tværgående samarbejde omkring børn og unge, praksisnær læring og kulturelle oplevelser. KLC Viborg står for Kulturelt LæringsCenter.
KLC Viborgs formål
- At give lærere og pædagoger et overblik over de eksisterende læringsforløb.
- At udvikle nye, praksisnære læringsforløb i samarbejde med kultur- og naturinstitutioner, foreninger og virksomheder samt lærere og pædagoger.
- At understøtte skolernes arbejde med den åbne skole samt at understøtte dagtilbud i arbejdet med læreplanstemaer med inddragelse af eksterne læringsmiljøer.
Vi udvikler os sammen med jer
Vi er kontinuerligt optaget af at udvikle KLC Viborg. Del endelig jeres feedback, ideer og ekspertise til den videre udvikling af platformen.