Temadag for lærere: Stemmer fra retsopgøret
I forbindelse med lanceringen af det nye digitale undervisningsmateriale Stemmer fra retsopgøret – Mod en ny tid inviterer vi lærere i Viborg Kommune til en temaeftermiddag om retsopgøret efter 2. verdenskrig.
Kom med på en historisk felttur, mød forskeren bag materialet, hør om de etiske og didaktiske overvejelser – og afprøv undervisningsmaterialet i praksis.
Arrangementet er gratis og inkl. forplejning.
Mod en ny tid: Stemmer fra retsopgøret
Fortælletæppe om Martin Luther
Som noget nyt i år kan skoler få besøg af en af skoletjenestens konsulenter til en workshop om Martin Luther og hans liv.
Workshoppen er en vekselvirkning mellem opgaver og oplæg med udgangspunkt i et langt billedtæppe.
5.-6. klasser, der arbejder med materialet ”Re:formation - teser, tro og tvivl” og 7.-10. klasser, der arbejder med "Løb gennem Danmarks kirkehistorie" har mulighed for her at dykke længere ned i fortællingen om Martin Luther til denne workshop.
LYSlevende - om lysets betydning og symbolik
Du kan føre nogen bag lyset, bringe noget frem i lyset, have julelys i øjnene og give grønt lys til noget.
Måske ikke på én gang – i hvert fald ikke uden at brænde dit lys i begge ender.
Menneskets grunderfaring af lyset som godt og livgivende har medført, at lys er blevet et grundsymbol, der anvendes i et utal af kulturer og religioner. Også i hverdagen bruger vi ofte lys symbolsk – bl.a. i vores sprog og i handlinger, der har en særlig betydning.
Lysets symbolbetydning er temaet i dette forløb.
Lucia-escape i Rødding Kirke (Tjele)
Hvert år den 13. december er der Lucia-optog på mange skoler, så de fleste børn kender Lucia.
I det nye materiale fra Viborg Stifts Skoletjeneste arbejdes der med Lucialegender, de tidligste kristne i Romerriget, og hvordan de måtte skjule deres kristne tro. Eleverne kommer omkring luciatraditioner og sange fra Danmark og Sverige.
Som afslutning på besøget sendes eleverne på skattejagt rundt på skolen, hvor de skal følge sporet af fisk og finde skatten.
Besøg bronzealderen
Konfirmandpakken
Minikonfirmandpakken
Da velfærden kom til Viborg
Dyrene på Hvolris
Mød hønsene, fårene og gederne på Hvolris.
På Hvolris har vi både får og geder, som hjælper os med naturpleje. Derudover har vi glæde af dem på mange andre måder. Kom og hør hvordan.