Situationsrollespil – Antimobberi
Oplev en verden af situationsrollespil, der fremmer forståelse og samskabelse i konfliktsituationer med fokus på antimobning.
Deltagerne opdeles i grupper og arbejder med et emne, hvor de skaber et teaterstykke på max. 5 minutter om en kritisk situation (enten selvvalgt eller noget jeg har valgt).
Herefter udvikler de et nyt situationsspil, der viser, hvordan situationen bør håndteres.
På denne måde får børnene mulighed for at italesætte og kropsliggøre svære situationer fra deres hverdag, hvilket styrker fællesskab og empati.
Rollespil – leg, dannelse og viden
Velkommen til en interaktiv verden, hvor hver handling og samtale væver et magisk net af forbindelser.
Gennem rollespil skaber vi et rum, hvor leg, dannelse og eventyr smelter sammen i en oplevelse af opdagelse og innovation.
Et eventyr fyldt med dannelse. Her udforsker vi ikke blot historier, men også skjulte hemmeligheder, der åbner for nye erkendelser og dybere forståelse af os selv og hinanden. Samskabelse, natur og magiske elementer.
Kend dit bibliotek- Bibliobitterne 3. kl.
Bibliobitterne er en sjov og anderledes bibliotekspræsentation for 3. årgang.
Eleverne inddrages i en spændende, fiktiv rammefortælling, hvor de skal hjælpe kong Biblo med at finde de forsvundne bibliobitter, som med deres rumskib er styrtet ned på biblioteket og spredt for alle vinde.
De digitale detektiver 2-3. kl.
Har I også brug for at sætte fokus på sandheder og løgne (mis- og desinformationer) i jeres klasse?
I samarbejde med youtuber Rasmus Kolbe alias Lakserytteren har vi udviklet et spil, der skal give eleverne en større forståelse for at undersøge de informationer, de møder med en vis skepsis.
LEGO Build the Change med Mønsted Kalkgruber
Vær med, når vi slipper legoklodserne løs og bygger innovative løsninger for de over 12.000 flagermus, der overvintrer i Mønsted Kalkgruber.
Flagermus er naturens natlige helte – de holder skadedyr nede og bestøver planter. Men når de vågner fra deres vinterdvale, har de brug for vores hjælp for at overleve i en verden, der forandrer sig.
Eleverne bliver introduceret til lokale problemstillinger, der handler om de udfordringer, som flagermusene møder, når de vågner af deres dvale i Mønsted Kalkgruber.
Vitello og Ozobotterne 2.- 3. kl.
Viborg Bibliotekerne ruller de små, søde Ozobotter ud.
Eleverne prøver kræfter med robotterne og igennem små lettilgængelige opgaver, får de en basisforståelse for de grundlæggende principper i kodning og programmering. Sammen med eleverne går vi på opdagelse i Vitellos forunderlige verden. Hvem ved, måske møder vi også en møgunge eller en klam kæreste undervejs?
Different Styles – Dans dig glad i alle genre
Different styles holdene er for jer, som kunne tænke jer at lære at danse nogle forskellige stilarter.
I dette forløb kommer I til at danse både hiphop, disco og måske rock`n roll.
De forskellige danse bliver sat sammen til en showdance.
Disco er en hurtig dans med power, man bruger meget energi og danser til hurtig musik. I denne dansestil får du hurtigt sved på panden.
Hip hop er en lidt tungere dansestil, her minder bevægelserne meget om det man kan se i musikvideoer. Du bliver glad og i godt humør af at danse hip hop.
Book et besøg hos en landmand
På linket nedenfor finder du alle de steder, hvor landbrugs- og fødevareerhvervet byder skoleklasser indenfor. Klik på kortet i nærheden af din skole. Brug muligheden for at komme ud af klasseværelset og på opdagelse i virkeligheden.
Aftale om besøg laver du direkte med landmanden eller med virksomheden. Se hvordan ved den enkelte virksomhed eller gård.
Se bookingsiden her: Besøg et landbrug med dine elever. Find mere end 300 landmænd her! (lf.dk)
Hvor bor mine venner? Kortlære og cykeltur
Tag din klasse med på tur i nærområdet omkring skolen.
Dette forløb omhandler kortlære og kendskab til nærområdet, og tager klassen med på cykeltur for at se, hvor kammeraterne bor.
Æblemostmatematik
Hvor mange kg. æbler skal vi plukke for at få en liter æblemost?
Det er dagens store spørgsmål. En dag hvor ord som liter, kg, mængde, hele, halve og kvarte kommer i spil.
Der plukkes æbler, vejes, der mostes og regnes, og så skal der smages.