TEST: Forbrug og fødevarer med Bilka

Besøg virksomheden Bilka og lær, hvordan butikken arbejder med den grønne omstilling.

Bilka arbejder målrettet med den grønne opstilling, og det er ikke bare ét sted, der sættes ind. Det, vi spiser og drikker, har stor betydning for klimaet, og mindre madspild samt mere planterig kost er nogle af de vigtigste elementer i omstillingen af verdens fødevaresystem.

Boldbasis og boldspil med Rocket Padel

Padeltennis i skoletiden.

Kom på besøg hos Rocket Padel med klassen, og prøv at spille padel.

Padel en forholdvis ny ketchersport, som er lettere at spille end fx. tennis. Rigtig mange voksne er allerede faldet for sporten, men hos Viborg Padel kunne vi rigtig godt tænke os også at få ungdommen i gang.

Når I kommer på besøg hos Rocket Padel, vil der være en vejleder til stede, som vil hjælpe med spillets regler, grundslag, træningsøvelser, små turneringer, mm.
Forløbet aftales på forhånd mellem vejleder og klassens lærer.

Gudernes gunst

I jernalderen er gudernes fravær fuldstændig utænkelig. Alt afhænger af deres velvilje. Særlig frugtbarhedsgudinden, som romerne kaldte Nerthus, er vigtig.

Hvordan sikrer vi os, at guderne og især Nerthus er os nådigt stemte? Hvorfor er det så vigtigt? Hvordan kommer vi i kontakt med dem?
Hvordan beskytter vi os selv og vores ejendom?
Solhverv er magiske tidspunkter, men hvorfor nu det, og hvad er det egentlig?

Golf i skolen – Driving is funny (Karup)

For de fleste elever er golf en ny og ukendt disciplin i idræt. Derfor mødes eleverne her på lige vilkår til en fælles oplevelse.

Eleverne skal udvise samarbejdsevner og social opmærksomhed i forhold til de idrætslige aktiviteter. Den etik og moral, der lægges vægt på i golf, er med til at fremme den enkelte elevs alsidige og personlige udvikling. Man er sin egen dommer, og vil dermed få forståelse for fairplay. Eleverne er i samspil med naturen og bliver udfordret både fysisk og psykisk sammen med andre og lærer dermed deres egne reaktioner at kende.

100 gange varmere end solen

På Jydsk Plade Bearbejdnings Center i Rødkærsbro udnyttes de nyeste teknologier i produktionen af metalkonstruktioner til blandt andet flyindustrien. Det er et imponerende syn, når laserskæreren med temperaturer op til 600.000 grader laver et fint snit i op til 25 mm tykt stål.

Fra råvarer til frokost - Føtex Viborg

Kom ud og mød en detailslagter i Føtex Viborg og oplev, hvordan de arbejder med mad og madlavningsteknikker.

I dette undervisningsforløb til madkundskab skal eleverne sylte, bage og lave kødpålæg, som skal samles til traditionelle stykker smørrebrød.
På besøget oplever eleverne, hvordan et professionelt køkken fungerer. De ser, hvordan råvarerne bliver behandlet inden de ender i køledisken eller i delikatesseafdelingens montre og stifter bekendtskab med nogle af de karriereveje, man kan vælge, hvis man brænder for at lave mad.

GEOVENT - på engelsk eller tysk

Sukker du og klassen efter at afprøve sprog i praksis?
Så er dette virksomhedsbesøg måske noget for jer:

I får mulighed for at besøge GEOVENT, der designer, producerer og sælger udsugning og ventilation, og møde GEOVENTs medarbejdere, der varetager meget forskellige arbejdsopgaver.

I forbindelse med besøget hos GEOVENT foregår introduktion, rundvisning samt dialog og spørgsmål på engelsk eller tysk.